Her til aften sidder jeg og drikker Herbal Ginger Lemon fra Chaya. Det er en urtethe med ingefær, citrongræs, lakridsrod, citronskal og mynte. Jeg er ret glad for ingefær, så jeg glædede mig til at drikke denne the. Den er ikke så kraftig i ingefær-smagen, som hvis man brygger the på frisk ingefær, men den giver alligevel en god smag. Derudover er den frisk og let syrlig pga. citrongræs og -skal, og lakridsroden runder theen af med en sød eftersmag.
Da jeg i december drak Chayas Herbal Mint Cooler, der jo minder meget om denne the, kommenterede jeg, at lakridsroden ikke var så kraftig som i andre Cool Mint theer. Det er det samme med denne the. Lakridsroden giver en let sødme, men den er ikke kraftigt. Til denne the fungerer den lette lakridssmag også rigtig godt, da den helst ikke skal overdøve ingefæren.
Viser opslag med etiketten Urtete. Vis alle opslag

torsdag den 8. januar 2015
søndag den 21. december 2014
Herbal Mint Cooler
Er I ved at være klar til jul? Jeg fik købt de sidste julegaver i går, så det var dejligt. Især fordi jeg ikke har juleferie, så de næste par dage står på arbejde, og så er det jo dejligt, at alle de praktiske ting er overstået.
I dag skal det, som overskriften antyder, handle om en urtethe: Herbal Mint Cooler fra Chaya. Den er "i familie med" den klassiske Cool Mint, men er dog lidt anderledes idet den ud over mynte, lakridsrod og citrongræs også indeholder søde ristede æblestykker og citronmelisse.
Det giver en sød the med let lakrids smag. Den smager også lidt af urter, hvilket måske kommer fra citrongræs og mynte? Den smager meget som andre cool mint theer, og så alligevel ikke helt. Jeg synes, den er en anelse mindre sød, hvilket egentlig var meget rart, da jeg ind i mellem synes, at cool mint bliver lidt for sød i det. Jeg er jo ikke vant til sukker i min the og dermed heller ikke vant til denne kraftigere sødme.

Æblestykkerne givet også theen et lidt anderledes twist.
Jeg bryggede theen i thesi, hvilket er grunden til, at den blev lidt grumset :-)
Hav en dejlig søndag!
søndag den 17. august 2014
Mosehusets sommerdrinks #3
Den 3. sommerdrink fra Mosehuset er en isthe med pebermynte og lakrids. Umiddelbart tænker jeg, at den må minde lidt om en cool mint isthe, som jeg i forvejen synes godt om. Det må jeg have undersøgt en dag :-)
Iste med Pebermynte Lakrids
Det skal du bruge: 4 tsk. pebermynte urte te, 1-2 tsk. skåret lakridsrod, 1 liter kogende vand. Lad trække min 20 min. Tilsat frisk lime og evt. lidt honning. Servere iskold evt. med lidt vodka.
søndag den 29. juni 2014
Psst...
...jeg har ikke forladt bloggen eller stoppet med at drikke the. Jeg har bare været syg i over en uge nu, så faktisk bliver der drukket rigtig meget the -bare ikke lige af den spændende slags.
Der er blevet indtaget kamille the og ingefær-citron the med masser af honning i store mængder den sidste uge. Faktisk så meget, at jeg er ved at være træt af det og ind i mellem må tage mig en kop Chai latte pulver i stedet, hvilket jo ikke har meget med the at gøre.
Jeg vender stærkt tilbage, når jeg engang er frisk igen. Hav det godt så længe :-)

Billede fra tirsdag i sidste uge, hvor jeg var forbi Tante T i Torvehallerne. Jeg bad om en kop the, der var god mod ondt i halsen og fik derfor en kop Opmundringsthe med honning i.
mandag den 12. maj 2014
Ingefær & Citron
I dag har jeg drukket Ingefær Citron Krydderblanding fra vildmedte.dk.
Da jeg gik i gang med at brygge denne the, havde jeg en forventning om, at den ville minde meget om Cool Mint, så derfor blev jeg noget overrasket over theens farve, da jeg havde brygget den. Fin sart lys rød farve! Et nærmere kig på ingredienserne afslørede dog "synderen". Theen indeholder nemlig ingefær, lakridsrodsgranulat, lemongræs, peber, citronskaller, pebermynte, hibiscusblomster, citrongranulat og aroma, og det er selvfølgelig hibiscusen, der giver den fine sarte farve. Duften er frisk og syrlig citron, dog med et lille strejf af ingefær.
Smagen minder meget om duften. Det er primært citron og ingefær, der går igennem. Dog synes jeg ingefæren er lidt kraftigere i smagen end i duften, men det er ikke meget. Det er mest i eftersmagen, man fornemmer ingefæren. Lakridsroden og pebermynten kan jeg ikke smage.
Jeg synes, theen er dejlig forfriskende, men normalt drikker jeg kun denne slags the (med citron og ingefær), når jeg er forkølet, så jeg syntes, det var lidt svært, sådan rigtigt at nyde den, selv om jeg godt kan lide smagen. På det punkt er jeg nok mere til "rigtig" the, når jeg bare skal slappe af med en kop i sofaen.
Theen er sponseret af:

mandag den 28. april 2014
Dårligt Vejr
Må man gerne være bare en lille smule bitter, når man for 3. dag i træk har skyer og regn i Istanbul, mens I andre hjemme i Danmark tilsyneladende har blå himmel og solskin? Jeg føler mig lidt snydt ;-)
Derfor drikker jeg i dag Dårligt Vejr Te fra Vildmedte.dk. Det passede ligesom til dagen.
Dårligt Vejr Te er en urteblanding med hindbærblade, hybenskaller, anis, æblestykker, fennikel, brombær- og skovbærblade, pebermynte, vejbred, melisse samt hylde-, pæon- og uldblomster.
Jeg har lidt svært ved at sige præcis, hvad theen smager af, fordi der er så mange forskellige ingredienser, at det er svært at adskille dem. Egentlig synes jeg, den smager som en mild Cool Mint, bare uden sødmen fra lakridsroden. Men hvis theen ikke smager af lakrids, kan man jo ikke sammenligne den med Cool Mint? Eller hvad? :-) Jeg beklager, at jeg ikke kan beskrive theen bedre.

tirsdag den 11. marts 2014
Orange Grape
Dagens urtethe fra Vildmedte.dk hedder Orange Grape. Det er en virkelig spændende blanding af æblestykker, gulerodsflager, brombær, eucalyptusblade, citrongræs, aroma, frysetørret mandarinstykker og appelsinsplitter.
Theen får en virkelig fin frisk rødlig farve, som jeg ikke helt kan regne ud hvor kommer fra, når man ser på ingredienserne. Men pyt nu også med det :-)
Den dufter af citrongræs og citrus, mens smagen passer godt til navnet. Det kunne godt minde lidt om en blodgrape med lidt appelsin, så den ikke bliver for syrlig.
Jeg forestiller mig at denne the kunne være god som en forfriskende isthe med lidt sukker i, så det tror jeg, jeg vil bruge den sidste del af min smagsprøve på.

fredag den 7. marts 2014
Godt med chili
I dag skal det handle om hele 2 theer, der begge indeholder chili. Chili er rigtig godt i the, også for mig der ellers ikke er så glad for chili i maden.
Den første the er Sweet & Spicy fra Tante T.
Det er en god og kraftig urteblanding til de kolde dage, der bl.a. indeholder lakridsrod, kakaoskaller, anis, ingefær, mynte, kanel, chili, kardemomme, nelliker og peber. Theen kan godt holde til at trække længe, så krydderierne rigtig kan afgive smag. Det giver en meget dyb mørk gul farve, der næsten virker lidt tyk i konsistensen. Jeg tror, det er lakridsroden, der gør dette.
Theen er som navnet antyder både sød og stærk. Sødmen kommer fra lakridsroden, mens det stærke bl.a. kommer fra chilien. Den kradser lidt på vej ned i halsen, så det er primært en the, jeg finder frem, hvis jeg er syg eller ved at blive det. Jeg føler den renser godt igennem. I det daglige drikker jeg den dog ikke så meget, da jeg synes, den er for krydret.
Den anden the er Sweet Chili fra Yogi Tea.
Dette er en ayurveda urteblanding med lakridsrod, kakaoskaller, krusemynte, fennikel, anis, ingefær, pebermynte, brændenælle, chili, kanel, kardemomme, nellike og sort peber. Altså indeholder den lidt flere forskellige krydderier end Sweet & Spicy fra Tante T.
Navnet på denne the passer rigtig godt, da det er en dejlig sød the. Man kan fornemme chilien lidt på tungen, men det er ikke noget, der kradser eller brænder i halsen, så den er mildere i chilismagen end Sweet & Spicy. Derudover er den også mindre krydret generelt.
Men den giver stadig varmen på en kold dag, så hvis man gerne vil have krydret the, men synes Sweet & Spicy er lidt for kraftig, er denne måske noget? :-) Jeg er nok mest til denne lidt mildere udgave, med mindre jeg som sagt er syg.

søndag den 15. december 2013
Anti-Stress the
VildMeTe.dk sælger en Ayurveda blanding, der hedder Anti-Stress Te. Den indeholder kanelstykker, lakridsrod, ingefærstykker, fennikel, appelsinskræller og kardemomme.
Jeg har tidligere kort nævnt ayurveda the, da jeg skrev om Women's Tea i februar.
Fra VildMeTe.dk:
"Ayurveda er verdens ældst kendte livs- og sundhedslære som stammer fra vedish højkulturen i det gamle Indien. Viden er overbragt mundtligt igennem årtusinder. Ayur = Liv Veda = Visdom oversat Livsvidenskab."
Det handler om at skabe balance med sin krop, bl.a. ved hjælp af the.
Jeg har lidt for meget om ørerne for tiden, men gør hvad jeg kan for at holde mig selv oven vande. Dette gør jeg bl.a. ved at slappe af med en kop the, når det hele pludselig går lidt for stærkt.
Den anden dag var det rigtig slemt, så hvad er bedre end en anti-stress the? :-)
Denne the indeholder flere af mine yndlingskrydderier og den smager rigtig dejligt. Krydderierne giver en god varme og ro i kroppen, samtidig med at lakridsroden tilfører en sød eftersmag, der bliver siddende på tungen.
Nu finder jeg generelt ro ved at drikke en kop the, og denne the var da heller ingen undtagelse :-)

torsdag den 9. maj 2013
En udfordring, der gik bananas - del 3
I dag kan I læse om de sidste 2 smagsprøver med banan, jeg fik fra Frederiksdal Tehandel, i min jagt på den helt rigtige banan the.
Læs del 1 af jagten her, og del 2 her.
Hvid Te Appelsin/Banan/Jordbær: En the på hvid base med bananstykker, æble, papaja, skiver af appelsin, jordbærstykker, blå katost blomster og naturlig aroma. Denne the vidste jeg, allerede da jeg læste om den, at jeg ville være vild med. Og jeg fik ret :-) En skøn hvid the, der både dufter og smager af dejlig frugt. Der er ikke en bestemt ingrediens, der går igennem, men man kan godt fornemme friskhed fra appelsin og jordbær og sødme fra banan. En rigtig dejlig the, men ikke en desideret banan the.
Buddha's Inspiration: En urtethe med æble, gulerod, kanel, kakao, fennikel, banan, safran og naturlig aroma. Jeg blev noget overrasket over farven, som var rigtig fin. Nærmest en meget dyb mørk orange. Når man brygger theen dufter den meget af fennikel, så jeg troede også den ville smage sådan, men der blev jeg snydt. Jeg har svært ved at definere smagen og duften, når theen er brygget. Måske det er en blanding af gulerod, banan og safran? Med et snert af kanel? Æble, kakao og fennikel synes jeg i hvert fald ikke, jeg kan smage. Theen er meget speciel, og jeg brød mig ikke om den, da jeg drak første tår. Men jeg endte da alligevel med at drikke hele kanden, og jeg syntes faktisk, den blev bedre. Men banan the vil jeg bestemt ikke kalde den :-)
Så konklusionen ind til videre er desværre stadig, at det ikke er lykkedes mig at finde en god banan the. Tænk engang, at det kan være så svært ??
Etiketter:
Banan,
Frederiksdal Tehandel,
Hvid te,
Urtete
onsdag den 10. april 2013
Endnu mere lakrids
I december drak jeg 2 nye lakridstheer, da de var med i min the julekalender fra Frederiksdal Tehandel.
Den ene var Lakrids Urtete, der er lavet af anis, lakridsrod, stjerneanis (der får theen til at se vældig dekorativ ud :-) ), blå katost og aroma, og den smager af LAKRIDS!!
Den dufter stærkt af lakrids og anis, og smagen er også relativt kraftig. Dette er theen for den store lakrids-elsker, der gerne vil skære ned på forbruget af slik ;-) Det er nemlig som at guffe en hel pose lakrids eller kongen af Danmark.
Personligt synes jeg, det blev liiiiiidt for meget lakrids til min smag, så jeg tror, jeg holder mig til min Cool Mint eller LicoriceMint, hvis jeg vil have lidt lakridssmag i theen :-)
Den anden lakridsthe var Sort Lakrids Te, der er en kinesisk sort the tilsat lakridsrod og lakridsaroma. Dette var første gang jeg smagte en lakridsthe, der rent faktisk indeholdt the :-)
Den dufter kraftigt af sød lakrids, mens smagen dog er noget mildere. Den sorte the smager godt igennem, og lakridsen "følger efter" som ekstra smag. Dvs. det er en sort the med lakrids, ikke en lakridsthe. Håber det giver mening ;-)
Dette synes jeg er lækkert, men jeg havde forventet en noget mere intens smag. Det er dog positivt, hvis man gerne vil drikke theen sammen med "tilbehør", hvor den the, jeg forventede, nok ville blive for kraftig/sød til at drikke sammen med noget andet.

Lakrids,
Sort te,
Urtete
torsdag den 28. marts 2013
En Påske-gave
Først vil jeg gerne sige rigtig god påske til alle mine læsere :-) Jeg håber, I nyder de ekstra fridage.
I søndags var jeg så heldig at få en påske-gave af den hest, jeg passer (ja ja, meget dygtig hest :-) -Han giver også julegaver ;-) ). En del af gaven var en dejlig Lakrids Mint urtethe fra Yogi Tea, Licorice Mint. Theen indeholder pebermynte, lakridsrod, kanel, kardemomme, ingefær, nellike, sort peber, kanelekstrakt, kardemommeolie og ingefærolie.
Selve smagen minder rigtig meget om Peppermint & licorice fra Pukka. Den smager sødt og lækkert af lakrids, mens minten ikke smager så meget i gennem, men giver en dejlig duft og friskhed til theen, så lakridsens sødme ikke bliver for tung. Jeg må indrømme, at jeg ikke kunne smage alle de andre ingredienser.
Eftersom theen fra Yogi indeholder en del flere mindre ingredienser end theen fra Pukka, tænker jeg, at jeg en dag skal prøve at drikke de to theer samtidig for at se, om jeg kan smage forskel. Det burde jeg jo kunne, når nu der er flere ting i theen fra Yogi.
Men uanset hvad, så er det en dejlig the. Jeg er blevet rigtig glad for urtetheer med lakridsrod, og denne er ingen undtagelse. Dog passede smagen ikke så godt til de små mælkchokolader, jeg valgte at spise sammen med ;-) Fremover vil jeg nok bare drikke theen uden at spise noget sødt til. Den er sød nok i sig selv.

lørdag den 2. marts 2013
Sov Godt
D. 17. december trak jeg Sov Godt te op ad min the julekalender.
Denne urtethe indeholder citronmelisse, pebermynte, kamille, orangeblomster, solbærblade og en citrus/græskar-aroma. Den har en fin mørkegul farve og dufter i ubrygget form af pebermynte samt et eller andet udefinerbart. Måske det er citrus/græskar-aromaen? Jeg er faktisk ikke klar over, hvordan græskar dufter og smager :-)
Når theen brygges, er det stadig denne duft, der hænger ved, mens jeg synes pebermynteduften forsvandt. Generelt er jeg ikke den store fan af urtethe. Før jeg opdagede Cool Mint, drak jeg kamillethe, hvis jeg havde ondt i halsen, men ellers drak jeg ikke urtethe. Nu er jeg gået hen og blevet glad for nogle af de lidt nyere blandinger med især lakridsrod i, men ”de gode gamle” med kamille i, drikker jeg meget sjældent. Jeg kan egentlig godt lide dem, men jeg kan bare bedre lide ”rigtig” the.
Denne the kan sagtens drikkes, men jeg ville klart foretrække en mere ren kamillethe, hvis jeg endelig skulle over i den boldgade. Jeg synes ikke helt den ekstra aroma falder i min smag, men jeg kunne forestille mig, at hvis man allerede er glad for kamille the, ville denne være en god afveksling fra den traditionelle rene kamille the.

mandag den 25. februar 2013
Forkølet?
Så kommer kuren her :-)
Eller nej, det tør jeg ikke love jer, men det er i hvert fald en the, jeg selv ofte drikker, når jeg er forkølet. Om den rent faktisk virker til at skræmme forkølelsen væk, ved jeg ikke, men jeg synes, den er god til at løsne op og give varme. Desuden smager den skønt, hvis man som jeg, er vild med ingefær.
Frisk ingefærthe med honning og citron
Ingredienser
Frisk ingefær
Økologisk citron
Honning
Vand
Fremgangsmåde
Hæld koldt vand i den kop, du vil drikke theen af, lidt mere vand end den mængde the, du ønsker. Hæld vandet i en gryde og varm op.
Skær den mængde ingefær og citron, der passer dig. Jeg bruger 1-2 cm. ingefær afhængig af ingefærens tykkelse, da jeg ønsker min the stærk. Ingefæren må gerne få det til at kradse lidt i halsen, når jeg tager en tår :-) Til gengæld bruger jeg kun en anelse citron, da jeg ellers synes, theen bliver for syrlig.
Kom ingefæren i vandet sammen med honning, jeg bruger en lille theskefuld, da jeg generelt ikke søder min the. Honningen skal bare tilføre en smule sødme. Er du glad for honning, kan du sagtens komme mere i.
Lad theen koge i 5-10 minutter, så ingefæren rigtig kan afgive kraft til vandet.
Hæld op i koppen, fjern ingefærskiverne med en theske og put citronskiverne i. Jeg bruger økologiske citroner, da de ikke er sprøjtede, og det har jeg det bedst med, når citronen ikke koger med i vandet, men først kommes i bagefter.
Det færdige resultat:
Prøv dig frem og find det blandingsforhold, der passer dig bedst :-)

fredag den 15. februar 2013
Kun for kvinder
Eller nej... Mænd må da også gerne smage, men theen det skal handle om i dag hedder Women's Tea :-) Den er fra Yogi Tea og sælges som brevthe.
Jeg lærte denne the at kende, da en veninde havde den i sit køkken for mange år siden. Jeg var ret vild med den dengang, men det var før jeg sådan rigtig blev interesseret i the, så det er først i dag, jeg har opdaget, hvad theen egentlig indeholder. Jeg fandt nemlig theen i Netto, og da det snart er nogle år siden, jeg sidst har smagt den, syntes jeg, jeg ville prøve. Og det ER en rigtig dejlig the :-)
Det viser sig, at det er en urtethe med ingefær, kanel, appelsinskal, fennikel, kamille, bygmalt, mælkebøtte, sort peber, appelsinekstrakt, enebær, lakridsrod, kardemomme, nellike og angelikarodekstrakt, altså RIGTIG mange ingredienser. Det er egentlig lidt pudsigt, at jeg er så glad for denne the, for generelt er jeg ikke den store fan af urtetheer med mange forskellige ingredienser. Men lige netop denne er bare perfekt afstemt, og giver en dejlig mild kop the, der stadig har lidt "bid".
Jeg har også erfaret, at Women's Tea er en ayurvedisk the. Jeg har hørt om dette begreb før, men det er ikke noget, jeg endnu har haft tid til at lære mere om. Ayurveda handler om at skabe balance med sin krop og her kan theen blandt andet hjælpe. Jeg synes, dette lyder rigtig spændende, og jeg håber, jeg en dag kan finde mere tid til at lære mere om det.
Ind til videre nøjes jeg med at nyde en god kop Women's Tea. Ud over at den smager godt, synes jeg også den giver en dejlig ro, der især er godt for mig, der lige nu sidder og arbejder på min kandidatafhandling.
God weekend :-)

søndag den 30. september 2012
Venlige mennesker og gratis smagsprøver :-)
Det er nu dejligt, når der bliver vist interesse for bloggen. Især når interessen medfører gratis smagsprøver :-) Det synes jeg jo er skønt, for det kan hurtigt gå hen og blive dyrt, hvis man skal købe en hel portion af alle de te, man gerne vil smage.
I sidste uge var jeg en tur forbi Drogisten på Frederiksberg. Her skulle jeg købe Pukka peppermint & licorice, som jeg anmeldte i uge 35, hvor jeg smagte på en masse forskellige Pukka te. Pukka peppermint & licorice er en blanding af kun 2 ingredienser, lakridsrod og pebermynteblade. I Drogisten har de lavet deres egen te, kaldet Frederiksberg te, med de samme 2 ingredienser og derudover også jordbær-stykker.
Dette syntes jeg jo lød som en spændende kombination, så jeg fik lov at få en smagsprøve med hjem, når jeg nu havde en te-blog :-) Meget venligt af Drogisten.
Her til aften har jeg så fået smagt på teen, og den faldt bestemt i min smag. Den minder om mange af de andre urtete, jeg har smagt, der ofte indeholder lakridsrod og/eller mynte, men alligevel havde den et tvist af noget anderledes.
Teen blev lavet "to go", så jeg kunne drikke den, mens jeg gik en aftentur.
Teen dufter friskt af mynte, og det er også denne smag, der rammer tungen ved første tår, dog med en snert af jordbærsmag. Dette giver teen et anderledes tvist i forhold til dens "søster-teer" (dette forklarer jeg om lidt ;-) ). Når teen er sunket, kommer lakridsrodens sødme frem, hvilket jeg rigtig godt kan lide. Denne kombination gør teen både forfriskende, let og sød på engang.
Dette er en urtete, der passer godt til tidens trends, hvor netop lakridsrod og mynte er utrolig populært. Det er da også derfor, jeg henviser til teens "søster-teer" for der findes flere teer, der minder meget om den, dog uden at være præcist den samme blanding.
Af de teer jeg selv kender til er selvfølgelig Pukkas peppermint & licorice, som jeg allerede har nævnt. Men derudover også Cool Summer og Cool Mint, som jeg tidligere har skrevet om her på bloggen. Cool Summer indeholder præcist de samme ingredienser som Frederiksberg teen, men derudover også ananas. Cool Mint indeholder ud over lakridsrod og mynte også æble og citrongræs.
Sammenlignet med "søster-teerne" synes jeg Frederiksberg teen smager mere af mynte og mindre af lakrids, dog uden man får fornemmelsen af at drikke Vicks Blue. Så meget mynte er der slet ikke i. Lakridsroden tilføjer en let sødme, uden at det bliver for sødt. Det er netop derfor, jeg synes teen bedst beskrives som forfriskende, let og sød. -I modsætning til f.eks. Cool Mint, der er en meget kraftigt smagende te, der næsten kan virke lidt "tyk" i konsistensen.
Jeg tror, jeg vil foretrække at drikke Frederiksberg te midt på dagen, evt. også om aftenen på en lun sommerdag, netop fordi den er let i smagen. Jeg ville ikke drikke den om morgenen, men det er fordi jeg konsekvent ikke drikker te med lakridsrod om morgenen :-) Det føles lidt som at spise slik til morgenmad (det vil nogen sikkert synes er fantastisk). Derudover vil den også være god efter et måltid mad, da den indeholder mynte, og mynte kan stimulere fordøjelsen og berolige maven.
Tak til Drogisten for den dejlige smagsprøve.

tirsdag den 28. august 2012
Tilbage igen
Så er jeg tilbage efter en lille ferie sydpå, og jeg glæder mig til at komme i gang med bloggen igen.
Min lille konkurrence slutter i denne uge. Det bliver spændende at se, hvem den heldige vinder bliver :-) I kan stadig nå at tilmelde jer. Sidste tilmelding er i morgen, onsdag d. 29. august. Vinderen trækkes fredag d. 31. august.
Jeg har sendt alle lodder ud til de tilmeldte, men hvis nogen mener, de mangler deres lod, må I endelig kontakte mig på ateaholic@gmail.com.
Derudover har jeg jo lovet jer, at denne uge vil stå i Pukka teens tegn. Så her får I lige en lille introduktion:
Virksomheden Pukka Herbs Ltd, der producerer Pukka teen, har specialiseret sig inden for urteteer med gode egenskaber for krop og sjæl. De er blevet kendte på den gode smag og de naturlige ingredienser. Egentlig synes jeg, det er en rigtig spændende virksomhed. Jeg er vild med deres mission om friske gode råvarer, der er sunde for kroppen, og at de støtter WWF er bare endnu et plus i min bog. Men når det så er sagt, vil en te-verden kun med Pukka te være meget meget trist.
Som jeg snart har skrevet mange gange, er det vigtigste for mig, når jeg drikker te, variation! Jeg nyder teen meget mere, når jeg ikke drikker den samme hver gang, og netop derfor skifter jeg også meget mellem at drikke sort te, hvid te, urtete osv.
Pukka te laver næsten kun urteteer, og det gør dem for mig en smule ensformige, selv om de kommer i mange smagsvarianter. De fleste af deres te er virkelig lækre, men jeg bliver hurtigt træt af kun at kunne vælge mellem deres te. Efter 2 kopper (selv om de er forskellige), trænger jeg altid til en kop "rigtig" te, der rent faktisk indeholder te :-)
Jeg har fået fat i 9 forskellige te-breve fra Pukka, som jeg vil smage på i løbet ad ugen. De 9 te er lemon green tea , three mint, vanilla chai, lemongrass & ginger, peppermint & licorice, love, refresh, pure og licorice & cinnamon.
Jeg har smagt dem alle før, men nu vil de blive testen en ad gangen, mens jeg vil skrive mine tanker omkring dem ned. Det håber jeg, I vil se frem til at læse :-)
Hvis nogen er interesseret i at læse mere om virksomheden Pukka Herbs Ltd, kan I finde deres hjemmeside her: www.pukkaherbs.com

fredag den 6. juli 2012
TdT - Dag 10
I dag er så sidste etape i Tour de Te. Jeg håber, I har nydt at følge med. I dag handler det om Istanbul Nights - Wellness te fra Carstensen Tehandel. Denne urtete er næsten identisk med Cool Mint, som jeg tidligere har skrevet om. Eneste forskel er, at der i Istanbul Nights ikke er æblestykker. Smagen er derfor også stort set den samme.
Teen smager frisk og lækkert med en snært af citron-smag. Eftersmagen skifter til en kraftig sødlig smag af lakridsrod. Efter min mening en rigtig skøn te :-) Samtidig er jeg vild med farven, der er meget mørkegul.
Teen var blandt de smagsprøver, jeg fik af en veninde, og hun fortalte en lidt sjov historie omkring navnet på denne te. Førhen hed den kun Istanbul Nights, og der solgte den ikke specielt godt i butikken. Navnet blev derfor lavet om til Wellness te, hvilket gjorde, at der nu bliver solgt væsentlig mere af denne te. Lidt pudsigt synes jeg :-)
Kan I have det rigtig godt derude i det regnfulde Danmark.
Jeg vender snart tilbage med et nyt indlæg omkring aroma i teen, da jeg er kommet et skridt videre i mine undersøgelser. Derudover håber jeg på snart at finde tid til at fortsætte Projekt iste.
Og sidst men ikke mindst må I endelig huske afstemning i højre side, så vi snart kan få skudt konkurrencen i gang. Jeg satser på at starte konkurrencen sidst i juli.

Carstensens Tehandel,
Citron,
Cool Mint,
Lakrids,
Urtete
søndag den 1. juli 2012
TdT - Dag 5
Cool Summer fra Tante T valgte jeg at købe, fordi jeg i forvejen var rigtig glad for min Cool Mint, og Cool Summer er en lidt mildere og mere frugtig udgave af Cool Mint.
Cool Summer er en urtete, der får en dejlig mørk gul farve. Teen smager sødt pga. lakridsroden, men man kan også godt fornemme smagen af blomster.
Denne te, tror jeg, vil være velegnet til iste, så måske den skal indgå i Projekt iste på et tidspunkt :-)
Hvis nogle skulle ønske at købe denne te, er det desværre ikke muligt pt. Jeg har i flere omgange oplevet, at jeg ikke længere kunne finde bestemte te på Tante T's hjemmeside. Da jeg kontaktede dem, fik jeg at vide, at de kun har teen på hjemmesiden, når de har den hjemme, så forhåbentlig dukker Cool Summer snart op på deres hjemmeside igen.

mandag den 4. juni 2012
Kunsten at vælge sin te
Pyh.. Nu har det jo været lønningstid, så derfor syntes jeg, det var på tide at få fyldt te lageret op med nogle nye spændende varianter. Men det er godt nok ikke nemt :-)
Jeg havde i forvejen besluttet mig for, at jeg ville handle hos Tante T denne gang, da jeg har opdaget, at man kan få smagsprøver med, når man bestiller online. Det er jo et hit, da det giver en god mulighed for lige at smage på de te, man er lidt i tvivl om.
Så forhandleren var altså bestemt, men derudover havde jeg ikke nogen planer. Og sikken et cirkus! Jeg endte med at bruge en time på at sidde og kigge på te. Der var alt alt for meget spændende te, jeg gerne ville have og SÅ meget får man altså heller ikke i løn, når man kun er studentermedhjælper :-) Så jeg måtte jo vælge.
Dilemmaet lå også i, om der nu skulle investeres i sort, rød, grøn eller hvid te, eller noget helt andet.
Men jeg endte ud med følgende 3 te:
- Mormors Sommerhave (grøn)
- Snehvide Økologisk (hvid)
- Cool Summer (urter)
Jeg ville også gerne have en ny sort te, men det må vente til næste gang, da jeg syntes, jeg havde brugt nok penge på de 3 første :-) Desuden har jeg bestilt Mormors Sommerhave i en dåse, så den var lidt dyrere.
Jeg er meget spændt på at modtage mine nye te, og især glad for, at jeg nu får min første økologiske te til sortimentet.
Derudover har jeg ønsket smagsprøver på følgende:
- Lapacho
- Formosa Oolong
- Happy Valley Darjilong Økologisk
Den første er en helt ny type te fra Sydamerika lavet på bark, som jeg er meget spændt på at smage. De to andre indeholder Oolong te, som er den sidste type te, jeg endnu ikke har i mit sortiment. Jeg har tidligere forsøgt mig med en Oolong te men uden succes, så jeg håber disse vil passe bedre til mine smagsløg, da Oolong te skulle være så sundt.
Jeg glæder mig til at fortælle jer mere om de nye te senere :-)

Abonner på:
Opslag (Atom)