For tiden er der én bestemt te, der går igen hos diverse te forhandlere. Den forhandles som værende en revolutionerende urtete, fordi dens smag er kraftigere og mere lækker end andre urtete. Teen, jeg snakker om, er
Cool Mint - Tidens Bestseller, som jeg kalder den.
Jeg kendte den ikke selv, da jeg fik den foræret i fødselsdagsgave i oktober 2011. Ud fra navnet var jeg meget spændt på, hvad det mon var for en te, og jeg forventede helt sikkert noget med kraftig pebermynte-smag, eftersom den hedder Cool Mint. Men nej. Den smag, der ramte mine smagsløg var noget helt andet end forventet. En mild og frisk, men faktisk også sød, citrus smag. Rigtig lækkert :-)
Min nygerrighed gjorde, at teen måtte undersøges nærmere. Hvad var det egentlig, der skabte denne friske søde smag? Og hvorfor blev så sød og mild en te kaldt "Cool Mint"?
Det viste sig, at teen indeholdt citrongræs, mynte, lakridsrod og æble, og dermed slet ikke var en almindelig te men en urtete. Navnet har den formentlig fået pga. indholdet af mynte, men hvorfor den kaldes "Cool" forstår jeg stadig ikke. For mig er ordet "Cool" noget jeg forbinder med kraftig pebermynte-smag a la Vicks Blue, hvilket denne te på ingen måde smager af. Det kan selvfølgelig også være, at teens navngiver allerede ved første smag vidste, hvor cool/populær teen ville blive ;-) Teen er nemlig gået hen og blevet rigtig populær i år.
Det virker måske forvirrende, at jeg beskriver teen som værende både kraftig og mild, men den kan faktisk være begge dele. Første gang jeg smagte teen, vidste jeg endnu ikke, hvad det var, jeg var ved at smage. Ej heller var jeg klar over, at det var en urtete, jeg havde med at gøre. Derfor lod jeg ikke teen trække særlig længe, hvilket gav den milde, friske og søde smag, jeg nævner længere oppe.
Da jeg havde undersøgt nærmere om teen, erfarede jeg, at teen ville blive mere sød, hvis man lod den trække længe, da lakridsroden så ville blive mere fremtræden. Dette måtte jo prøves, og jeg fik brygget en kraftig og sød te, der faktisk virkede en smule "tyk" i konsistensen, som ublandet saftevand.
Efter at have smagt begge variationer er den kraftige klart min favorit. Hvis I vil prøve den, skal I lade teen trække længe. Gerne 15 minutter.
Hele denne historie har også mindet mig om, hvor sjovt det er at prøve nye ukendte te. Man smager teen på en helt anden måde, når man første gang slet ikke ved, hvad man skal forvente, og efterfølgende bliver man nysgerrig og får lyst til at lære mere om teen og dens indhold.
Min Cool Mint kommer fra
Liljehøj i Holbæk, men som sagt fås teen hos stort set alle te forhandlere. Man skal dog være opmærksom på, at det ikke altid er 100% samme blanding de sælger, da fordelingen af de forskellige ingredienser kan varierer. Handler man hos Perchs, skal man være opmærksom på, at de kalder teen
Cool Herbal.
Jeg har også erfaret, at forhandlerne nu er begyndt at eksperimentere med andre varianter. F.eks. har Tante T lavet en
Cool Summer, der er en blanding af jordbær, ananas, lakridsrod og mynte, mens Østerlandsk Thehus har lavet noget lignende kaldet
Sweet Lemon, der er en blanding af citrongræs, ananas, jordbær, æble og lakridsrod. Tante T har også lavet en blanding af Cool Mint og Ginger Lemon mix, som de kalder
Cool Ginger. Denne te indeholder æble, lakridsrod, citrongræs, mynte, citrusolier, ingefær og citronskal. Disse varianter har jeg endnu ikke selv smagt, men de står højt på ønskelisten.