Viser opslag med etiketten Tyrkisk te. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Tyrkisk te. Vis alle opslag

onsdag den 11. september 2013

Tyrkerne og deres the-vaner

Ej, jeg blev simpelthen lige nødt til at dele dette med jer :-)

I forbindelse med ramadanen fik min kæreste en masse mad af hans virksomhed, lidt ligesom den årlige julegave vi ofte får i Danmark, bare altid i form af mad :-) I sådan en stor bunke mad, er der selvfølgelig også the. Masser af the! Og sukkerknalder!

Se selv :-)

Hernede kommer theen i store poser, da de drikker rigtig meget the flere gange om dagen. Mange tyrkere putter også sukker i theen, så derfor fik vi også lige en stor pakke sukkerknalder. Jeg ved godt, det er svært at se, hvor store poserne er, men tro mig, der er meget the!

Jeg ved slet ikke, hvordan vi skal få brugt al den the og sukker. Jeg må invitere en masse tyrkere på tyrkiske the ;-)

torsdag den 10. maj 2012

Tyrkisk te 2

I forbindelse med mit indlæg om tyrkisk te i mandags, syntes jeg lige, jeg ville vise jer en lille video, der omhandler tyrkisk te :-)

I videoen præsenterer Katharine Branning sin bog "Yes I would love another glass of tea". En bog, der omhandler den tyrkiske befolkning og deres te kultur. I præsentationen forklarer hun rigtig godt, hvor vigtig te er for tyrkerne, og hvor godt teen repræsenterer hele landet, befolkningen og kulturen.


Videoen er på engelsk, men jeg håber ikke, det skræmmer jer fra at se den, for det er en rigtig god fortælling. Præsentationen starter 0:44 minutter inde i videoen.

mandag den 7. maj 2012

Tyrkisk te


Min kæreste er fra Tyrkiet og gennem ham, har jeg selvfølgelig stiftet bekendskab med tyrkisk te. For tyrkerne er te en meget vigtig del af hverdagen. Den drikkes morgen, formiddag, middag, eftermiddag, aften, nat.. Ja hele tiden og alle steder.
Går man en tur ned ad en tyrkisk butiksgade i turistbyerne, sidder butiksejer ofte på en stol uden for butikken med et glas te, mens han/hun prøver at lokke kunder til. Teen bringes af te-sælgere, der servere teen på en bakke for derefter at gå rundt til butikkerne og sælge. På restauranter er det helt normalt, at man efter måltidet får tilbudt gratis te, og når man ses med familie og venner, bydes der altid på te.

Det er en sjov te-kultur, som egentlig er rigtig hyggelig, men jeg må ærligt indrømme, at den ikke passer særlig godt ind i mine te vaner. Hvor jeg foretrækker at drikke forskellige slags te, er den tyrkiske te den samme, altid. I hvert fald ifølge mine smagsløg :-) Teen er sort te, der brygges rigtig kraftigt. Ved servering reguleres med kogende vand i glasset, så teen får en passende smag. Teen serveres altid i små fine glas, der er formet, så de er smallest på midten.



Nogen gange kan jeg lide teen, andre gange ikke. Hvis den er friskbrygget og ikke for stærk, synes jeg, den er god. Er den til gengæld for kraftig eller har stået og trukket for længe, er det noget af det mest bitre, jeg nogensinde har smagt, og jeg kan simpelthen ikke få det ned.

Heldigvis har jeg nu lært, at man bare kan bede om en "light tea". Så hælder de lidt ekstra kogende vand i teen, så den smager lige som jeg vil have den :-)