tirsdag den 4. juni 2013

Love Story vol. II

Så blev det tid til at fortælle om den anden the bog i Love Story serien fra Basilur: Love Story vol. II. Jeg er i gang med at teste the serien for House of Bæk & Kvist, der har tilsendt mig theen.

Theen er lavet en blanding af sort og grøn Ceylon the fra Sri Lanka tilsmagt med amaranthus blomster samt mandel og rose aroma. Den dufter dejligt af mandel, når man åbner posen, så jeg glædede mig til at smage indholdet :-)

Også denne the er virkelig indbydende, når man åbner posen, især pga. de små amaranthus blomster :-)

Basen af både sort og grøn the er rigtig dejlig. Jeg synes efterhånden, der kommer flere og flere af disse blandede theer, og det fungerer altså bare virkelig godt. Man får det bedste fra begge theer: En lidt kraftigere smag fra den sorte the men samtidig letheden fra den grønne the. Det giver også en rigtig fin lys brun farve på den bryggede the.

Theen smager mest af mandler med en undertone af rose, der giver en let sødlig the. Jeg synes, det er en let og lækker the, og jeg kan godt lide, at den smager lidt anderledes end mange af de mere klassiske theer. Det er dog især den lækre the base, der gør, at denne the helt sikkert skal drikkes igen :-) Jeg tror, den vil være rigtig fin som formiddagsthe.

De smukke dåser, som Love Story theerne kommer i, er virkelig dekorative, men jeg ville ikke bruge dem til the opbevaring uden også at have theen i en af Basilurs smarte lufttætte poser. Jeg tror sagtens man kan, da jeg ikke kan dufte theen fra dåsen, før jeg åbner den, så den er fint lufttæt. Men hvis man gerne vil have dåsen stående som en rigtig bog, tror jeg bare, det er mere smart at have theen "kontrolleret" i en pose, så man ikke ender med the på hele køkkengulvet, hvis man lige glemmer at vende dåsen, inden man åbner den ;-)

Indlægget her er sponsoreret af House of Bæk & Kvist, der sælger hele Basilurs skønne sortiment på deres webshop. Se mere her.

søndag den 2. juni 2013

BOH instant ice tea

Jeg har simpelthen glædet mig så meget til at smage de 3 forskellige is the, jeg fik tilsendt fra Bohea. Det er instant is the, dvs. pulver der blandes op med vand.

I går smagte jeg den første: BOH Ice tea Orchard Splash, der er lavet på sort the ekstrakt med smag af eksotiske frugter (grøn guava, sød mango, appelsin og tangerine).
Den indeholder også en del sukker samt citronsyre, trinatrium citrat og vitamin C, så den er ikke nær så sund, som hvis man laver is the selv på løs the. Men ind i mellem synes jeg, det er lækkert med et tilskud sukker, især i denne tid, hvor jeg sidder foran computerskærmen dag ind og dag ud og godt kan bruge lidt ekstra energi.

Jeg håbede, den ville være god, da jeg gik i gang med at brygge is theen, for jeg havde sådan brug for et dejligt koldt glas is the. Og jeg skal da lige lov for, at jeg fik et chok! Den er ikke bare god, den er FANTASTISK! :-D
Blåbær og is-terninger fuldte ikke med, dem har jeg selv tilføjet ;-)

I Tyrkiet har jeg en yndlings is the, der desværre ikke kan fåes herhjemme. Det er en Lipton med sort the og mango, og jeg elsker den. Men denne Orchard Splash er bare endnu bedre. Mangoen går mest igennem, men man kan godt fornemme de andre frugter, hvilket lige giver den det der ekstra eksotiske tvist som gør, at jeg er helt og aldeles solgt.

Der gik ikke mange minutter, før glasset var tomt. Is-terningerne nåede ikke engang at smelte, selv om det ellers var rigelig varmt i går ;-)

Jeg har regnet lidt på det, og selv om der kun er til 200ml pr. pose, så er det stadig billigere end at købe f.eks. 0,5l flasker fra Nestea, som jeg plejer at gøre. Lige nu har Bohea tilbud, så man kan købe 3 poser med hver 20 små poser i til 98kr. Dvs. 60 glas dejlig is the :-) Man kan også købe en stor pose på 500g, hvor man så selv skal veje af til hver kop.

Jeg skal HELT SIKKERT have mere af denne lækre is the, og jeg har allermest lyst til bare at stor hamstre den lige nu, men fornuften siger mig, at jeg skal vente, til jeg har smagt de andre theer fra Bohea, for tænkt hvis nu, der er mere, jeg gerne vil have ekstra af :-) Så er det jo dumt at betale porto alt for mange gange.

lørdag den 1. juni 2013

Morgenthe med mango

Her til morgen syntes jeg dynen var tung, så jeg blev nødt til at lokke mig selv med en god kop the i haven :-) Valget faldt på en af mine nye theer fra BOH, som jeg fik tilsendt af Bohea for et par dage siden.

BOH Seri Songket med mango er en dejlig, let sød sort the tilsmagt med mango aroma og morgenfrueblomst. Bohea beskriver den som "en rigtig eftermiddags te", men den fungerer altså også ganske glimrende her sidst på morgenen :-)

Jeg kan rigtig gode lide, at theen får lov at smage igennem, mens mangoen ligsom understøtter theen. Jeg synes, nogle af de lidt billigere brev-theer har tendens til at smage for meget af den tilsatte aroma, så selve thesmagen næsten overdøves. Det er heldigvis ikke tilfældet med denne the.

BOH Seri Songket Mango kan købes både som brev-the og løs the. Jeg har fået en lille fin boks med 30g løs the, hvilket er rigtig smart, hvis man gerne lige vil smage på theen, inden man køber den store flotte the dåse med 125g i. Jeg har forelsket mig lidt i disse fine dåser, så jeg tror, jeg skal have købt mig en, når jeg har smagt de andre theer, og ved hvilken jeg bedst kan lide.

Det eneste minus ved de små bokse er, at jeg ikke synes, de er egnede til opbevaring, når først posen er åben. Så der har jeg altså sat den lille foliepose, der ligger inde i boksen, over i en lufttæt the dåse, men en poselukker kunne nok også godt have gjort det, da folieposen er både luft og lystæt.

Theen kan også købes som brev-the i bokse med enten 15 eller 25 breve. Så der er mange muligheder, hvis man gerne vil smage denne the :-)
"Pletterne" i theen er bare damp, fordi den er varm ;-)

God weekend alle sammen!

torsdag den 30. maj 2013

Dagens pakke

Jeg har i dag modtaget en virkelig spændende pakke fra Bohea med en for mig ukendt the: BOH the.

Jeg blev for et par uger siden kontaktet af Bohea, der havde fundet min blog, og derfor gerne ville gøre mig opmærksom på deres produkt BOH the. Jeg skrev tilbage til dem, at jeg syntes, theen lød rigtig spændende, men at jeg desværre ikke kunne købe ny the lige foreløbigt. Det er lidt dyrt at skulle købe nye theer hele tiden, især når man slet ikke kan nå at drikke det hele op. Jeg skrev, at hvis de havde mulighed for at sende mig et par smagsprøver, ville jeg selvfølgelig gerne skrive om deres the.

Og jeg skal da lige love for, at jeg fik "smagsprøver". Se lige her:
Pakken indeholder 4 rene sorte løse theer (3 som smagsprøver, 1 i en flot dåse), 1 ren sort brev the, 2 aromatiserede løse theer, 6 aromatiserede brev theer (hvoraf de 2 er de samme som de løse theer) samt 3 forskellige instant ice tea. Virkelig skønt med så mange forskellige slags the, blandt andet ice tea :-)

BOH the kommer fra BOH plantagen i Malaysia, hvor den ene af the-haverne er blevet grundlagt af 2 danskere i 1934. Det er da lidt sjovt :-) Ifølge www.bohea.dk er BOH i dag den førende producent af kvalitets-the i Malaysia, så det bliver spændende at smage, hvordan theerne er.

Man kan finde meget mere spændende info om BOH the på Boheas hjemmeside. Bohea er den eneste forhandler i Skandinavien, så hvis I er blevet nysgerrige på denne the, kan I tage et kig på deres webshop. De har også en masse spændende the tilbehør :-)

onsdag den 29. maj 2013

Love Story vol. I

Som jeg skrev i søndags, har House of Bæk & Kvist valgt at lade mig teste deres nye the-serie fra Basilur: Tea Book Love Story. The-serien er især tiltænkt som en oplagt gave til en man holder af, hvilket jeg synes, er en rigtig god bagtanke. Så næste gang du mangler en god gave til f.eks. din kæreste, mor eller en sød veninde, så vil jeg da anbefale dig at tage et kig på disse fine the bøger. Eller hver egoistisk og giv dig selv en lækker gave ;-)

Love Story serien består af tre forskellige theer, som I vil kunne læse om her på bloggen over de næste par uger. I dag handler det om den første bog i serien, Love Story vol. I.

Theerne leveres i fine the-dåser, der er udformet som bøger, deraf navnet Tea Books. Theen opbevares yderligere i en lufttæt pose, der i sig selv også er ganske fin :-)
Jeg er simpelthen så vild med udseendet på disse bøger!


Dette er en the lavet på ren grøn Ceylon the fra Sri Lanka tilsat saflortidsel, kornblomst og bergamotte aroma (earl grey). Lige når man åbner posen kommer der en kraftig duft af bergamotte. Næsten for kraftig, så jeg var lidt spændt på, hvor kraftigt theen ville smage. Når theen er brygget, går bergamotte-duften stadig igennem, men den er blevet mere afdæmpet og lækker.
Jeg synes selv, theen ser dejlig festlig og sommerlig ud i ubrygget tilstand :-)


Smagen er skøn af bergamotte og så en anelse kornblomst. Saflortidsler ved jeg ikke, hvordan smager, så derfor kan jeg ikke lige smage, om den også går igennem :-)
På grund af den gennemtrængende bergamotte smag, vil jeg tillade mig at kalde det en earl grey the. Jeg har smagt mange earl grey theer efterhånden, og der er nogen af dem, hvor smagen altså lige er en anelse bedre. Dette er en af dem! Måske pga. kornblomsterne?
Til gengæld er det sjældent, jeg drikker earl grey på grøn base, og det var en rigtig dejlig variation. Earl grey er for mig en af de lidt tungere theer, da jeg altid drikker den med mælk og gerne lader den trække lidt længe. Men det duer jo ikke, når theen er på grøn base. Her må vandet max. være 80 grader, theen skal trække i 2-3 minutter og mælk er no-go (hvis man spørger mig). Så ender man så også ud med en let og lækker sommer the, der er dejlig forfriskende.

Indlægget her er sponsoreret af House of Bæk & Kvist, der sælger hele Basilurs skønne sortiment på deres webshop. Se mere her.

tirsdag den 28. maj 2013

Dagens pakke

Er der noget mere herligt end når der står en stor pakke og venter på en, når man kommer hjem fra arbejde fyldt med lækker ny the? :-) -Det kunne jeg sørme godt vænne mig til.

Pakken kom fra House of Bæk & Kvist, som jeg fortalte om den anden dag.

Her er pakkens lækre indhold, som I skal få lov at høre mere om i de næste par uger:


Tre store the bøger, Love Story vol. I, II og III, indeholder hver 100g løs the.
Tre små the bøger, Love Story vol. I, II og III, indeholder hver 5 pyramide thebreve.
To thebreve, Cream Fantasy.

De tre små bøger vil blive brugt som præmie i en give away engang i juni måned, så hold øje med bloggen.
Bøgerne er lavet af metal, så det er faktisk "helt almindelige" thedåser bare med et ualmindeligt smukt ydre, hvis man spørger mig :-)

Jeg er utrolig glad for, at House of Bæk & Kvist havde lyst til at lade mig smage deres theer, og så lige netop i Tea Book serien, for måske I husker, hvor begejstret jeg var for disse bøger, første gang jeg skrev om Basilur the?

Ferie planer

D. 13. juni satser jeg stærkt på, at min afhandling er færdig, printet og afleveret. Jeg tager i hvert fald på 2 ugers ferie til Istanbul uanset hvad :-) Og i den forbindelse har jeg tænkt mig, at jeg allerede nu ville lufte mine "the-planer" for ferien.

Hvis I har været læsere på bloggen siden oktober sidste år, så husker I måske, at jeg var på besøg hos Perchs? Jeg fik en lækker goodiebag med hjem, der blandt andet indeholdt en pose med 12 forskellige Perchs' brevthe. Denne fine pose ligger desværre stadig bare i køkkenet. Ikke fordi jeg ikke har haft lyst til at drikke den, for det har jeg bestemt. Men det kræver jo lidt ekstra tid til at tage billeder og skrive ned, hvad jeg synes om smagen, så derfor har jeg ikke lige kunnet finde tiden til at drikke theerne, da jeg gerne ville lave indlæggene til en "Perchs' uge". Dog føler jeg mig overbevist om, at theerne stadig vil være friske og gode, da de er pakket forsvarligt i Perchs' smarte lufttætte poser, og i øvrigt har været opbevaret tørt, mørkt og køligt.

Så nu er planen, at posen med brevthe skal med på ferie, hvor jeg har god tid til at få drukket mig igennem de mange lækre theer samt få skrevet om dem. Theerne I vil kunne læse om bliver Panyong, Darjeeling, Sweet Apple & Lemon, Formosa Dung Ting Oolong, Breakfast tea, Earl Grey, Green lemon & ginger, Chai og Perle Jasmin. Derudover indeholder posen Rooibos Vanilla, Grøn Rabarber og Hvid tempel, men dem har jeg allerede skrevet om, så der kan I bare trykke på linkene her i indlægget :-)