Theen er lavet en blanding af sort og grøn Ceylon the fra Sri Lanka tilsmagt med amaranthus blomster samt mandel og rose aroma. Den dufter dejligt af mandel, når man åbner posen, så jeg glædede mig til at smage indholdet :-)
Også denne the er virkelig indbydende, når man åbner posen, især pga. de små amaranthus blomster :-)
Basen af både sort og grøn the er rigtig dejlig. Jeg synes efterhånden, der kommer flere og flere af disse blandede theer, og det fungerer altså bare virkelig godt. Man får det bedste fra begge theer: En lidt kraftigere smag fra den sorte the men samtidig letheden fra den grønne the. Det giver også en rigtig fin lys brun farve på den bryggede the.
Theen smager mest af mandler med en undertone af rose, der giver en let sødlig the. Jeg synes, det er en let og lækker the, og jeg kan godt lide, at den smager lidt anderledes end mange af de mere klassiske theer. Det er dog især den lækre the base, der gør, at denne the helt sikkert skal drikkes igen :-) Jeg tror, den vil være rigtig fin som formiddagsthe.
De smukke dåser, som Love Story theerne kommer i, er virkelig dekorative, men jeg ville ikke bruge dem til the opbevaring uden også at have theen i en af Basilurs smarte lufttætte poser. Jeg tror sagtens man kan, da jeg ikke kan dufte theen fra dåsen, før jeg åbner den, så den er fint lufttæt. Men hvis man gerne vil have dåsen stående som en rigtig bog, tror jeg bare, det er mere smart at have theen "kontrolleret" i en pose, så man ikke ender med the på hele køkkengulvet, hvis man lige glemmer at vende dåsen, inden man åbner den ;-)
Indlægget her er sponsoreret af House of Bæk & Kvist, der sælger hele Basilurs skønne sortiment på deres webshop. Se mere her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar