tirsdag den 14. januar 2014

Østerlandsk the på Cafe Metropolitan

I dag har jeg været et smut fordi Cafe Metropolitan på Frederiksberg. Det viste sig, at de er begyndt at sælge the fra Østerlandsk Thehus. Både på menukortet men også på dåser til at købe med hjem.

Min veninde og jeg valgt to forskellige theer, som vi fik serveret i 2 søde små kander.

Jeg smagte først på Hvid Kejser the, der er en hvid the med ananas, orangeskal, jasminblomst og jordbær. Jeg syntes, theen var noget kraftig af en hvid the at være. Måske det er fordi jeg har vænnet mig til de fine rene hvide theer, jeg har smagt på det sidste? Theen dufter sødt og en anelse syntetisk. Smagen er god, men ikke nogen stor smagsoplevelse, så sammenlignet med prisen, synes jeg måske den var lige pebret nok. En lille kande kostede 70 kr.

Den anden the var Grøn Jordbær, der er en kinesiske sencha med jordbærstykker. Theen dufter ikke af så meget, kun en svag jordbærduft. Det var lidt den samme oplevelse, jeg havde med smagen, kun svag jordbærsmag. Den grønne base er god, men overdøver lidt jordbærsmagen, så den kan bedst anbefales, hvis man foretrækker den grønne thesmag men gerne lige vil have lidt ekstra sødme som jordbæraromaen giver.

Selve cafeen er hyggelig, og personalet er virkelig imødekommende.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar