Det er vist på tide med en lille update på Projekt iste :-) Siden sidst har jeg forsøgt mig med lidt forskelligt. Jeg har lavet iste på sort te - den kom jeg dog til at ødelægge. Ups! :-) Så har jeg lavet en ny portion på Hvid Tempel te som denne gang blev rigtig god. I dag har jeg yderligere forsøgt mig med "lav-selv-iste-hurtigt" vha. nogle te breve fra Lipton, specielt til iste, og så har jeg sat gang i en ny portion hjemmelavet iste.
For halvanden uge siden prøvede jeg at lave iste på sort te. Jeg brugte min Sort Kvæde, som jeg skrev om sidst i maj. Teen blev brygget på kogende vand, direkte i flasken. Inden jeg satte flasken i køleskab, smed jeg lidt frisk mynte ned i flasken, da jeg havde læst, dette skulle være lækkert, og nu havde jeg alligevel frisk mynte i huset, så hvorfor ikke. Jeg har tidligere brugt mynte til at putte i drikkevandet, når det er hældt på flaske, fordi det ser fint ud og giver vandet en god smag.
Hvad jeg ikke lige havde tænkt på var, at når man smider frisk mynte i næsten kogende vand, afgiver det noget mere smag end i koldt vand. Så efter et par timer duftede isteen kun af mynte, og jeg syntes faktisk det lugtede ret grimt. Jeg kan godt lide mynte, men det skal være i begrænsede mængder :-)
Resultatet blev simpelthen, at jeg hældte teen ud. Jeg havde ikke engang lyst til at smage. Læren fra denne omgang iste må altså være, at mynte ikke skal bruges i kogende vand. Med mindre man ønsker mynte te selvfølgelig ;-)
Efter af have hældt den mislykkede te ud, prøvede jeg i stedet med Hvid Tempel te, som jeg også tidligere har brugt til iste og fortalt jer om herinde. Denne gang prøvede jeg dog på koldt vand i stedet for varmt. Jeg hældte 2 spsk. teblade direkte i 0,8 ltr koldt vand. Blandingen blev stilt i køleskabet i ca. 15 timer (10-12 timer burde være nok, men jeg var ikke lige hjemme), hvorefter bladene blev sigtet fra isteen. Så kom jeg ca. ½ spsk. sukker i samt saften fra en lille halv citron og teen blev rystet godt til sukkeret var opløst. Her skal det nok lige nævnes, at jeg lavede teen i en glasflaske med skruelåg ;-)
Denne gang blev resultatet meget bedre end sidst. Jeg tror ikke, det kolde vand vs. varmt vand havde så meget med resultatet at gøre. Det var mere blandingsforholdet af sukker og citron, der denne gang passede bedre til min smag. Fordelen ved at brygge på koldt vand er dog, at man er helt sikker på, at teen ikke bliver bitter.
Efter ovenstående success erfarede jeg, at det at brygge iste kan være en langsommelige process. Derfor blev jeg nysgerrig, da jeg i går fandt Lipton Sun Tea i Fakta. Sun Tea er pose te, der skal brygges direkte i koldt vand og drikkes med isterninger. Fakta havde to varianter; Citron og Lime samt Fersken og Mango. Jeg købte den med fersken og mango:
Teen brygges ved at hælde 2 dl vand i et glas, putte en te pose i, lade det trække i 4 min. og tilsætte isterninger. Nemt! Desværre synes jeg bare slet ikke, smagen er mig. Nu tilsatte jeg godt nok ikke isterninger, men jeg tror altså ikke, det er den lille detalje, der gjorde udfaldet :-)
Teen smager bare af koldt sort fersken/mango te (hvilket det jo egentlig også er), men der skal altså lidt sukker og en del citron i, før jeg synes om det. Og forventer man iste a la færdig købe iste, bliver man slemt skuffet.
Konklusionen på ovenstående er altså stadig, at jeg ikke helt kan forligs med det der hjemmelavede iste :-) Jeg har nu endelig fundet en opskrift, jeg i det mindste kan lide (Hvid tempel te), men te er altså bare meget bedre, når den er varm.
Her til aften har jeg sat en ny iste i gang. Denne gang brygget på Grøn Elver Te, som er den te, jeg smagte og købte hos Tante T i søndags. Jeg har taget 2 skefulde te blade af denne størrelse:
og blandet med 8 dl koldt vand:
Nu står blanding i køleskabet, og så må vi se, hvordan den er blevet i morgen :-)
Super lækkert med en udførlig 'opskrift' på dejlig iste. Jeg har endnu ikke haft held til at brygge en, der bare sidder lige i skabet, som den drømmeiste, jeg fik serveret på vores rejse i Indien tidligere på året. Har savlet over ferskeniste lige siden. Mon ikke der er håb forude nu med din fine 'projektbeskrivelse'? Glæder mig i hvert fald til at prøve den af :-)
SvarSletHej Katrine,
SletUmiddelbart vil jeg tro, at en rigtig god fersken iste, kræver mere fersken smag end en almindelig fersken te, kan give den. Gad vide, om man kan skaffe naturlig fersken aroma et sted?
Men prøv da med en almindelig fersken te først :-) Husk dog at mængden af sukker/lemon variere. Jeg foretrækker f.eks. min iste næsten uden sukker.
Iøvrigt kommer der snart en update på, hvordan den Grønne Elver te, jeg satte over den anden dag, endte ud :-) Den blev god!
Sidder og ser badminton og ser hvordan de sveder og får vildt meget lyst til IS te lige nu... Mund det lyder lækkert!!!!;)
SvarSletJamen Camilla, så er det da bare at komme i gang med at lave selv ;-) Personligt synes jeg te på grønne og hvide baser med en eller anden frugtsmag, fungerer bedst. Men prøv dig frem :-)
Slet