torsdag den 26. juli 2012

Grøn Pina Colada

I morgen starter konkurrencen, hvor I kan vinde Grøn Pina Colada te, men inden da, synes jeg, det er på sin plads, at jeg skriver lidt om denne fantastiske te.

Første gang jeg stiftede bekendtskab med teen var hos Perchs, hvor min veninde købte den. Jeg selv købte samme dag noget andet te. Da vi efterfølgende kom hjem til mig, duftede Pina Colada teen bare i hele køkkenet, selv om den var godt pakket ind. Man blev helt lækkersulten. Efter at have smagt teen, vidste jeg, at den måtte jeg også have i mit køkken.

Teen er som sagt på grøn base, og derfor er den mild og lækker, når den brygges korrekt: Med max 80 grader varmt vand, hvor teen max. trækker i 4 min. Den dufter helt fantastisk af ananas og kokos, og smagen er lige så lækker. Den grønne te smager selvfølgelig igennem, men den blander sig godt med ananassmagen. I det hele taget en meget forfriskende te, som jeg stadig har blandt mine favoritter, selv om jeg efterfølgende har smagt rigtig mange andre gode teer.

Lige nu er jeg desværre løbet tør, men jeg skal meget snart have købt en portion mere. Så skal jeg blandt andet prøve at lave iste af den :-)

2 kommentarer:

  1. Jeg kom lige forbi din blog... Hvorfor har jeg ikke fundet den tidligere?!? Det er sjovt, at du nævner Pina Colada, for det er min favoritte! Den er skøn, smager fantastisk og dufter i hele lejligheden. :-)
    stepher83@hotmail.com

    SvarSlet
  2. Dejligt du kan lide bloggen :-) Jeg skriver jo mest for min egen skyld, da jeg synes, det er sjovt, og ikke mindst dejligt med en "dagbog" hvor jeg har samlet alle mine tanker omkring den te, jeg drikker. Så det er ekstra dejligt, at andre også kan bruge de ting, jeg skriver, til noget.
    Pina Colada er en af de te, der er skyld i, at jeg i dag er så vild med te. Og den er stadig blandt favoritterne :-)

    SvarSlet