søndag den 8. december 2013

Tante Lottes Julethe

Da jeg i starten af december skrev om Årets juletheer, fortalte jeg også, at jeg havde en prøve på Tante Lottes Julethe. Den fik jeg smagt på den anden dag :-)

I følge Tantens hjemmeside er det en sort the med kandiseret æble, vanille, kardemomme, kanel og rosenblade. Jeg syntes dog bestemt, det så ud som om, der også var lidt grøn the i blandingen, inden jeg bryggede den? [OPDATERING: En af tanterne har skrevet en kommentar herunder om, at theen er blandet med lidt grøn the med kanel :-)]
Tanten beskriver den som en "hyggethe", hvilket gjorde mig så interesseret, at jeg hellere ville have en smagsprøve på denne the, frem for den klassiske julethe, som tanten også sælger. Det viste sig at være et godt valg :-)

Theen dufter rigtig dejligt af jul både før og efter brygning, så jeg glædede mig meget til at smage. Smagen er mindre krydret end en klassisk julethe, fordi der "kun" er kanel og kardemomme i af de mere klassiske julekrydderier. Theen smager dog stadig rigtig meget af jul, og de kandiserede æbler i kombination med vanille og kanel giver theen en lækker sødme.

Den er derfor lidt mildere og væsentlig mere sød end den klassiske julethe, men da den stadig smager rigtig meget af jul, synes jeg, det er helt perfekt. Måske jeg ligefrem har fundet mig en ny favorit julethe for denne jul? :-)

4 kommentarer:

  1. Det skyldes, at den bl.a. er blandet med den grønne the med kanel :) God 2. advent fra en Tante ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Tante. Mange tak for opklaringen :-)
      Mvh. Julie

      Slet
  2. Det er også min favorit.
    Kærlig hilsen en anden Tante
    P.s. vi skal nok få rettet hjemmesiden :)

    SvarSlet