Lige siden jeg opdagede, at man kunne få the med kaffe smag, har jeg været nysgerrig efter at smage, for umiddelbart syntes jeg, det lød som noget mærkeligt noget :-) Heldigvis var der en smagsprøve på sådan en the med i pakken fra Vildmedte.dk.
Theen hedder Latte Macchiato, og er en rooibos the med chokoladestykker, kaffebønner, yoghurtgranulat og aroma.
Efter de første par tåre var jeg stadig lidt skeptisk. Var det en lækker rooibos med en snert af kaffe? Eller var det bare en tynd kop kaffe? Det var lidt som om, mine smagsløg lige skulle bestemme sig :-)
Jeg syntes dog bedre og bedre om smagen, jo mere jeg fik smagt på theen, og efter et stykke tid valgte jeg at hælde lidt sødmælk i, da jeg ofte gør dette i både min rooibos the og min kaffe. Dette bekræftede mig endnu mere i, at jeg faktisk rigtig godt kan lide theen.
Hvis man er inkarneret kaffe drikker, der ikke drikker the, vil jeg dog mene, at man ikke skal starte ud med denne the i troen om, at det vil være "en blød overgang". Der tror jeg simpelthen ikke, man kan nyde smagen fra rooibosen, men i stedet vil fokusere på, at det er en tynd kop kaffe. Hvis man gerne vil "lære at drikke the", er der mange andre theer, jeg nok hellere vil anbefale at starte ud med.
Til gengæld vil jeg omvendt sige, at hvis man er inkarneret the drikker, der ikke kan drikke kaffe, var dette nok en meget god måde at vænne sig lidt til kaffesmagen :-)
Jeg kan lide både the og kaffe, men dette er første gang jeg har smagt en kombination, og jeg synes faktisk det fungerer rigtig godt. Især fordi rooibosens sødme er rigtig god til den lette kaffe smag. Jeg tror også godt en sort the base kunne fungerer sammen med kaffen.
Jeg kan ikke smage chokoladen i theen, men jeg tror alligevel, den er med til at gøre, at smagene "flyder rigtig godt sammen". Jeg kan ikke rigtigt forklare det, men det er sådan en fornemmelse jeg får, når jeg drikker theen :-)
Theen er sponseret af:
Der findes særlige rock oolong teer som dyrkes på klippevæg i Wuyi shan i Kina. Disse arter af camillia sinensis tebladet kan have en meget markant dufte og smage af kaffe eller chokolade eller begge. Teer som Rou Gui eller Tie Luo Han kan godt anbefales til kaffe drikker som ønsker en sunder alternativ da de er håndplukkede, håndbearbejdet fra bæredygtige tehaver og slet ikke tilsat aroma eller andet smagsstoffer.
SvarSletDet lyder godt nok spændende :-)
Slet