Lige en dag forsinket, men jeg faldt i søvn tidligere end planlagt i går, så jeg nåede aldrig at få smagt på theen :-)
Men det er selvfølgelig Halloween the, det skal handle om i dag. Lagde I mærke til alle de udklædte børn i går? Jeg så i hvert fald en hel del inde i København.
Min Halloween the er en smagsprøve fra Tante T, som jeg fik, da jeg var inde i salonen på Viktoriagade i torsdag. Tantens Halloween the består af en blanding af sort og grøn the med nelliker, enebær, orangeskal, blomsterblade, kandiseret melon og tørrede druer. Eller det er i hvert fald, det der står på hjemmesiden.
På beholderen i butikken, hvor theen var opbevaret, er jeg sikker på, at der også stod lakrids og kokos som ingredienser?
Jeg har svært ved at sige, hvad theen smager af, for jeg synes de forskellige ingredienser blander sig godt sammen. En anelse lakrids, kan jeg dog godt fornemme, men ikke så meget, at jeg ville kalde theen en lakridsthe.
Det er en god the, og jeg kan godt lide, at den smager anerledes end de fleste andre theer, jeg kender. Nogen favorit bliver den dog nok ikke.
Jeg blogger fra min mobil, hvor jeg desværre ikke kan finde ud af at linke som en del af teksten, men I finder theen her: http://tante-t.dk/halloween-tea.html
Nu vil jeg drikke den sidste tår, og så vender jeg ellers næsen mod min nye lejlighed, der skal males i denne weekend. Det bliver dejligt med et fast hjem igen, så jeg kan få udpakket og samlet hele mit the sortiment igen efter over et år, hvor det har været fordelt ud på to boliger i to forskellige lande.
Rigtig god weekend :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar