mandag den 21. maj 2012

Projekt iste 1

Efter en læser har spurgt ind til iste, har jeg skudt "Projekt iste" i gang. Idéen er, at jeg skal afprøve forskellige former for te for at finde ud af, hvad der smager godt som iste. Jagten på en god iste er derfor skudt i gang her til aften, hvor jeg netop nu er i gang med at brygge en kande Cool Mint. Da Cool Mint har godt af at trække længe, får den lov at stå i ca. 20 min., inden jeg tager teen op og sætter kanden i køleskabet. Så må vi se, om det er til at drikke i morgen :-)

Et lille billede af projektet:
Jeg har ikke nogen kande beregnet til at brygge iste i, så det blev en vandkaraffel i stedet. Tefilteret kunne næsten ikke nå ned, så jeg blev kreativ og bandt en elastik om filterets ende, som jeg så har hængt på en blyant, der kan ligge på karaflens kant. Inden jeg sætter karaflen i køleskabet, lægger jeg lidt løst husholdningsfilm på toppen, men uden at lukke karaflen helt til, da indholdet stadig er temmelig varmt.

Jeg vil ikke love jer, at jeg opdaterer hver gang, jeg eksperimenterer med iste, men jeg skal nok samle mine erfaringer og dele med jer løbende :-)

1 kommentar:

  1. Jeg glæder mig til at høre om dine erfaringer! Og jeg bruger en vandkaraffel fra Menu ;)

    SvarSlet