mandag den 7. maj 2012

Tyrkisk te


Min kæreste er fra Tyrkiet og gennem ham, har jeg selvfølgelig stiftet bekendskab med tyrkisk te. For tyrkerne er te en meget vigtig del af hverdagen. Den drikkes morgen, formiddag, middag, eftermiddag, aften, nat.. Ja hele tiden og alle steder.
Går man en tur ned ad en tyrkisk butiksgade i turistbyerne, sidder butiksejer ofte på en stol uden for butikken med et glas te, mens han/hun prøver at lokke kunder til. Teen bringes af te-sælgere, der servere teen på en bakke for derefter at gå rundt til butikkerne og sælge. På restauranter er det helt normalt, at man efter måltidet får tilbudt gratis te, og når man ses med familie og venner, bydes der altid på te.

Det er en sjov te-kultur, som egentlig er rigtig hyggelig, men jeg må ærligt indrømme, at den ikke passer særlig godt ind i mine te vaner. Hvor jeg foretrækker at drikke forskellige slags te, er den tyrkiske te den samme, altid. I hvert fald ifølge mine smagsløg :-) Teen er sort te, der brygges rigtig kraftigt. Ved servering reguleres med kogende vand i glasset, så teen får en passende smag. Teen serveres altid i små fine glas, der er formet, så de er smallest på midten.



Nogen gange kan jeg lide teen, andre gange ikke. Hvis den er friskbrygget og ikke for stærk, synes jeg, den er god. Er den til gengæld for kraftig eller har stået og trukket for længe, er det noget af det mest bitre, jeg nogensinde har smagt, og jeg kan simpelthen ikke få det ned.

Heldigvis har jeg nu lært, at man bare kan bede om en "light tea". Så hælder de lidt ekstra kogende vand i teen, så den smager lige som jeg vil have den :-)

4 kommentarer:

  1. Katherina Branning gæster Danmark. Vil gøre dig opmærksom på det Julie, hvis det har interesse :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder ellers spændende, men en google søgning hjalp mig på ingen måde. Hvor og hvornår kommer hun til Danmark?

      Slet
  2. http://dialogin.dk/index.php?option=com_eventbooking&task=view_event&event_id=132&Itemid=106

    Hun holder seminar i vores forening (Dialog Forum)

    Du kan evt. tjekke vores facebook side. https://www.facebook.com/pages/Dialog-Forum/162382650453855

    SvarSlet
  3. Tak for tippet. Det lyder rigtig spændende, så jeg vil da ikke udelukke, at jeg kommer :-)

    Mvh. Julie

    SvarSlet