tirsdag den 1. maj 2012

Er grøn te ikke dig?

Jeg har haft en oplevelse med et familiemedlem, jeg gerne vil dele.

Hun havde fået en te i gave af en veninde, der havde fortalt, at denne te var virkelig lækker, så hun glædede sig til at smage den. Skuffelsen var dog stor, da hun smagte teen. Den var frygtelig bitter, og hun kunne slet ikke forstå, hvordan veninden kunne synes, den var god.
En dag er jeg på besøg og vil lave en kande te og hun nævner denne te for mig, samt at hun ikke kan lide den. Jeg kigger på posen og kan se, det er en te med base af grøn te.

Jeg spørger ind til, hvordan hun bryggede teen, og hun fortæller, at hun som altid hælder kogende vand i kanden og derefter ladet teen trække til vandet har fået farve. Her opstår problemet!

GRØN TE MÅ IKKE BRYGGES PÅ KOGENDE VAND!

Gør man det, bliver den frygtelig bitter og er slet ikke til at drikke. Det er rigtig ærgerligt, når folk afskriver en ellers super god te som værende bitter, blot fordi de ikke ved, hvordan den skal brygges.

Jeg bryggede teen korrekt, og nu kunne hun faktisk godt lide den. Nu gav det meget mere mening, at veninden havde anbefalet den!

Så hermed en reminder til alle. Husk at grøn te ikke må brygges på vand, der er mere end 80°. Skal du lave en kop, passer det med at hælde det kogende vand i koppen og vente 5 minutter, inden teen puttes i. Skal du brygge en hel kande, så vente 10-15 minutter, fra vandet har kogt, til du hælder det i kanden. Det bedste er dog at bruge et te-termometer, så man er helt sikker. Det er så ærgerligt at skulle hælde en hel kande te ud, fordi man har været for hurtig med at komme teen i det varme vand. Husk også at teen ikke må ligge for længe i vandet. Det vil også gøre den bitter.

Skulle nogen være indehaver af Grøn te fra Celestial Seasoning, der bl.a. forhandles hos Søstrene Grene, vil jeg gerne påpege, at denne te også skal brygges på max. 80° vand og ikke kogende vand, som producenten skriver på pakken.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar