onsdag den 5. februar 2014

Krydret Rooibos

Brr.. Sikke koldt det var i morges!

Da jeg pt arbejder hjemmefra, fordi jeg rejser meget mellem Danmark og Tyrkiet, er jeg så privilegeret, at jeg selv kan planlægge, hvornår jeg arbejder. Det er derfor blevet en rutine for mig, at onsdag morgen bruges på træning, for derefter at tage hjem og spise en god morgenmad. Til denne morgenmad hører sig selvfølgelig både en kop the under maden og en efter :-) Efter sådan en morgen er man virkelig klar til resten af dagen.

I dag har jeg drukket Spicy Rooibos fra Vildmedte.dk. Det er en rooibos the med æblestykker, kanel, chili og aroma.

På grund af navnet, havde jeg forventet en the med knald på, men det synes jeg slet ikke den har. I stedet har den en lækker sødme, der passer rigtig godt til rooibos-smagen. Jeg tror, den kommer fra kanelen, selv om theen ikke smager direkte af kanel. Chilien kan jeg ikke smage, men måske det er fordi jeg bryggede for lille en portion? Jeg kan nemlig se et stykke chili i theen som er rimelig stort, og hvis der nu ikke var noget chilistykke i den the, jeg bryggede, er det måske derfor, jeg ikke kan smage den?

Jeg må vende tilbage igen, når jeg har brygget noget mere af denne the inklusiv chilistykke :-)

Theen er sponseret af:
www.vildmedte.dk

Ingen kommentarer:

Send en kommentar