Hurraaa... Min the julekalender fra Tante T er nu endelig dukket op :-)
Sidst i december fortalte jeg, at Tante T havde sendt mig en the julekalender. Den blev sendt til Tyrkiet, da jeg bor dernede i perioder, men den dukkede aldrig op på min adresse. Det tyrkiske postvæsen er ikke nemme at danse med og slet ikke, når man ikke kan sproget. Så vidt jeg forstod, ville de ikke udlevere pakken, fordi mit navn ikke stod på, men samtidig ville de heller ikke returnere den.
Da jeg tidligere har mistet 2 andre pakker til det tyrkiske postvæsen (disse var dog uden Track & Trace nummer), forventede jeg egentlig at denne pakke også var gået tabt. Dog valgte jeg at sende Post Danmark en mail for at bede om hjælp.
Om det rent faktisk er Post Danmark, der har haft en finger med i spillet, ved jeg ikke, men NU er det endelig lykkes! Tante T har i dag fået min pakke retur, så jeg nu langt om længe kan komme ind og hente den, næste gang jeg kommer til København.
Jeg håber virkelig, at pakken har "overlevet" den lange tur, og jeg glæder mig virkelig meget til at se, hvilke 24 spændende theer, der er i pakken. Selv om jeg allerede har smagt en del af theerne fra Tante T, så ved jeg, at der også er theer i pakken, jeg ikke har smagt.
Jeg glæder mig :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar