Man kan ikke vinde hver gang

Kan I huske, da jeg købte kunstthe i Istanbul? Inden kalenderen skiftede fra 2012 til 2013 forsøgte jeg mig med den ene af disse to theblomster, men desværre var det ingen success. Blomsten var nemlig ikke særlig "kunstnerisk", da den foldede sig ud, og den blev liggende oppe i toppen af vandet. Jeg havde ellers fået det indtryk, at theblomster af sig selv sank til bunds og landede "på den rigtige side".

Her er lidt billeder af forsøget :-)

Jeg fandt en glaskande, jeg normalt bruger til isthe, til forsøget.

Først kogenede vand på flasken og så theblomsten ned i, da det er sådan, jeg har set det gjort med andre kunsttheer.

Men ja. Som det måske kan anes her, så foldede blomsten sig bare ud til en "tang-lignende" bunke, der blev liggende på toppen. Ikke videre kunstnerisk :-)

Da jeg havde indset, at theblomsten ikke lige pludselig på magisk vis ville vende sig om og falde til bunds, overvejede jeg, hvad jeg så skulle gøre. Resultatet blev at si theen gennem et kaffefilter og hælde den på en termokande .

Måske man her kan se, at theblomsten også nærmest var faldet fra hinanden?

Theen havde dog en ganske fin farve, sådan svag grøn/brun.

Men helt en fiasko var det ikke, for theen smagte faktisk ganske glimrende. Theen smagte lidt som en mild Oolong, dvs. en ren halvfermenteret the uden tilsat aroma. Jeg tror dog, det var en grøn the, der bare ikke var så fin i det. Ofte, når man køber disse theblomster, er der jasmin i, men hvis der skulle være dette i denne theblomst, kunne jeg altså ikke smage det.

Så konklusionen på projektet må være, at man ikke skal købe denne slags the på de tyrkiske markeder (ja faktisk nok slet ikke the overhovedet, da den jo skal opbevares ordentlig og ikke ligge fremme, som den ofte gør på disse steder). Med mindre man altså bare gerne vil have en anderledes kop the, for det fik jeg jo, og den var bestemt drikbar, selv om den aldrig bliver en favorit :-)

God weekend!