tirsdag den 29. januar 2013

God the er værd at vente på

De, der har fuldt med fra starten, husker måske Tour de Te? I 10 dage i sommers drak jeg en ny the hver dag og fortalte jer om den herinde.

Den ene af disse theer var Grøn Chilli Trøffel fra Carstensens Tehandel. Jeg skrev dengang, at jeg godt kunne finde på at købe denne the, men jeg syntes portoen på 60 kr. var for dyr.

I november skrev jeg, at jeg havde opdaget, at Illums Bolighus solgte the fra Carstensens. Desværre havde de ikke Grøn Chilli Trøffel hjemme den dag. Jeg bedte dem kontakte mig, når de fik theen hjem, og det gjorde de så endelig i tirsdags i sidste uge. Jeg stod og var på vej til Tyrkiet, men jeg nåede heldigvis lige fordi Illums Bolighus, inden jeg rejste. Theen tog jeg selvfølgelig med på ferie :-)

Så nu sidder jeg her i Istanbul med en dejlig the, jeg har ønsket mig rigtig længe. Den var virkelig værd at vente på :-) Den er lige så god, som jeg husker den. Dog er jeg senere kommet i tanke om, at navnet på theen måske er lidt misvisende for nogen. Den hedder jo Chilli Trøffel, og jeg har opdaget, at flere tror, der er tale om svampen trøffel. Det er der altså ikke, den smager af chokolade trøffel.

Jeg er jo gået hen og blevet ret glad for the med karamel og chokolade, og der passer denne the rigtig godt ind. Samtidig med det, smager den en smule anderledes end de andre theer, jeg har med chokolade eller karamel, så det er også positivt. Det er primært chokoladen, der går igennem, så man kan sagtens købe denne the, selv om man ikke er til chilli i theen :-)

Theen er lavet på grøn base af kinesisk Sencha, men den forhandles også på base af sort the. Den er tilsat kakaobønner, chilistykker, hvid chokolade stykker og rosa peber.


(I må desværre nøjes med et Instagram billede, da jeg ikke har mit kamera med mig).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar