Pure Life fra TeaTime & Aura er en blanding af 4 forskellige grønne theer: Sencha, Chun Mee, Gyokuru og Jiaogulan. Derudover indeholder theen gojibær og jasminblomster.
Theen får en fin lys gul farve og den dufter svagt af grøn the.
Jeg kan godt smage en snert af jasmin, men gojibær ved jeg ikke, hvordan smager. Ellers synes jeg mest, det er de grønne theer, der går igennem i smagen. Det er en dejlig frisk the, men jeg synes ikke som sådan, det er en "waou" the, som beskrivelsen på pakken giver udtryk for.
Det er en skøn the, hvis man er glad for ren grøn the, men gerne vil have en anelse ekstra smag i form af goji og jasmin, men foretrækker man en aroma the, vil jeg nok anbefale en decideret jasmin-the eller frugt-the.
Så skulle jeg måske prøve den te. Jeg elsker grøn te - rent altså, ikke tilsætning af alt muligt - men der er jo ikke så mange grønne på markedet, så måske skulle jeg for variationens skyld alligevel prøve 'Pure Life'.
SvarSletTak for inspirationen
Jytte
www.danishknitdesign.com
Hej Jytte,
SletUd over Pure Life, kan jeg også anbefale dig Simply Tea (www.simplytea.com) der sælger rene gourmet theer. De har mange grønne theer. Der er også Tealure (www.tealure.com) der har en fin og meget mild grøn the fra nepal. Alternativt, så prøv nogle Oolong theer. Flere af dem minder meget om de grønne theer, men har alligevel en lidt anerledes smag.
Mvh. Julie