mandag den 21. oktober 2013

En undskyldning

Nu skal det igen handle om Perchs brev-the, og jeg vil gerne starte med at undskylde, at jeg har været så langsom til at få skrevet om disse theer. Under et besøg hos Perchs i oktober 2012! (ja, for et år siden) fik jeg denne fine pose med 12 brev-theer, som jeg besluttede mig for at skrive om under en uge kun i Perchs tegn.

Posen indeholdt følgende theer:


Perchs ugen blev planlagt i juni i år, mens jeg var på ferie i Istanbul, men jeg havde ikke lige overvejet, at varm the altså ikke er min foretrukne drik, når det er meget varmt. Dette beklagede jeg også i det ene indlæg, jeg nåede at skrive, hvor jeg smagte på den første the Green Lemon & Ginger.

Hjemme i Danmark fik I lov at læse om Sweet Apple & Lemon og i fredags blev det så til Formosa Dung Ting Oolong, som jeg desværre opdagede ikke længere var at finde i Perchs' sortiment. Dette gav mig endnu mere dårlig samvittighed, for jeg burde jo heller ikke blogge om mine theer et helt år efter jeg har fået dem!

Det fik mig til at tjekke op på de resterende theer, for jeg ville ikke begynde at skrive om dem, hvis de heller ikke længere var i sortiment. Det er de heldigvis, så nu skal jeg nok se at få blogget om de sidste theer. Jeg mangler Panyong, Darjeeling, Breakfast tea, Earl Grey, Chai og Perle jasmin, så det er især de sorte theer, der vil blive i fokus de næste par dage :-)

Hvis I skulle undre jer mangler Rooibos Vanilla, Grøn Rabarber og Hvid Tempel, fordi jeg allerede havde blogget om dem, inden jeg fik de fine brev-theer, så dem kan I allerede finde herinde ved at trykke på linkene.

I kan læse om den Earl Grey senere i dag, for den har jeg nemlig lyst til at smage på nu :-)

2 kommentarer:

  1. Hvid tempel er min absolutte favorit. Er man te-elsker skal den helt klart prøves :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg er også rigtig glad for den, men har den faktisk ikke "på lager" længere, da der skulle være plads til andre theer. Men den skal nok komme igen en dag :-)

      Slet