onsdag den 13. juni 2012

Skøn hvid tempel te

I sidste uge skrev jeg, at jeg havde lavet iste på en Hvid Tempel te. Denne te er en af mine favoritter, da den dufter og smager helt fantastisk af sommer, frugter og blomster :-) Basen er hvid te, som gør den meget mild i smagen, og jeg drikker den derfor tit om morgenen, når maven stadig er helt tom og lige skal igang igen.

Jeg har undersøgt lidt omkring Hvid Tempel te, og desværre er der uenighed blandt forhandler om, hvad en hvid tempel te er.

Min tempel te er fra Perchs, der laver blandingen af ren hvid te tilsat eksotiske frugter, bl.a. mango, jordbær, papaya, solbær og ananas. En anden forhandler tilsmager teen med jordbær, ananas og fersken.
En del forhandlere laver teen på en blanding af grøn og hvid te, og her er det også meget forskelligt, hvad teen er tilsmagt med. F.eks. har jeg både fundet en blanding med ananas, citronskaller, rød peber og naturlig aroma (hvad det så end er??) og en blanding med jasmin blomster, orange blomster samt ananas- og mangostykker.

Lige nu overvejer jeg at bestille teen fra nogle andre forhandlere for at smage, hvad forskellen egentlig er. - Måske det skal være et nyt projekt engang i fremtiden :-)

Inden jeg var klar over, hvor mange slags hvid tempel te, der findes, havde jeg tænkt på, at navnet måske stammede fra teens oprindelse. Umiddelbart ville det jo give god mening, hvis te blandingen stammede fra et gammelt kinesisk tempel.
De mange slags te kunne dog godt understøtte denne teori. Hvis teen stammer fra et gammel kinesisk tempel, kommer de forskellige varianter måske fra, at blandingerne kommer fra forskellige templer?
Jeg ved det ikke, men det er mine egne tanker omkring teen, dens oprindelse og dens navn. Det har desværre ikke været muligt at finde yderligere information.

Men for at vende tilbage til min hvide tempel te fra Perchs, så kan denne variant i hvert fald varmt anbefales. Husk at vandet max. må være 80 grader, når teen brygges.
I skal nok høre mere, hvis jeg får i gang med at smage nogle af de andre varianter :-)

2 kommentarer:

  1. Jeg har lige købt denne te hos Perchs, havde smagt den ved en gymnastik jule afslutning, jeg syntes den er rigtig god, jegtror jeg bliver bedre til at drikke te nu. Har først for nylig hørt at vandet kun må være 80g
    Hilsen Sonja

    SvarSlet
  2. Ja, man bliver bedre og bedre, jo mere viden man får og jo mere ens smagslæg vender sig til de forskellige theer. Mange synes f.eks. hvide theer er alt for tynde, men når man først vender sig til det, er det netop den milde smag, der er så lækker ved dem :-)
    God fornøjelse med den hvide tempel :-)
    Mvh. Julie

    SvarSlet