lørdag den 1. december 2012

Det dufter og smager af jul...

...i mit lille hjem :-) Ikke fordi jeg har bagt, for det har jeg desværre slet ikke tid til her midt i eksamenslæsningen, men fordi jeg har brygget lækker julethe og varmet færdige æbleskiver i mikroovnen.

Juletheen var den første the i min the julekalender. Jeg havde besluttet mig for, at Frederiksdal Julete skulle være den første the, jeg smagte. Derefter vil jeg bare stikke hånden i posen og se, hvilken the der kommer med op :-)

I tør tilstand dufter theen helt fantastisk sødt af appelsiner, kanel og karamel. Ja jeg ved ikke lige, hvor karamelduften kom fra, men den var der altså ;-) Mums!
Når man har brygget den er det mest kanelduften, der fanger næseborene, mens smagen er en god og lækker blanding af alle theens ingredienser: Sort the, kanelstykker, koriander, kardemomme, rosenpeber, søde æblestykker og appelsin.

Theen beskrives som kraftig af forhandleren, så jeg havde måske forventet, at theen var endnu mere krydret, men det kan ikke udelukkes, at det skyldes den smagsprøve jeg fik. Når der er mange lækre ingredienser tilsat en the, kan man nemt komme ud for, at der i den ene kop er kommet meget koriander, mens der i den næste kop er rigtig meget kanel. Ville man undgå dette, kunne man lave the kun med æteriske olier som aroma, men det synes jeg helt ærligt ville være synd. Jeg synes, det er lækkert, at jeg kan se, hvad min the indeholder, inden jeg brygger den, og så kan jeg godt leve med, at theen måske varierer en smule for hver gang jeg brygger den.

Kraftig eller ej, dette er en rigtig dejlig julethe, som jeg glæder mig til at stifte endnu bedre bekendtskab med gennem december. Jeg var jo så heldig at Frederiksdal Tehandel sendte en pose med 50g af denne the med ved siden af the julekalenderen :-)

3 kommentarer:

  1. Rigtig julehygge :)

    by-ans.blogspot.dk

    SvarSlet
  2. Teeeeeeeeeeeeeeeeee er bare så godt :-)!
    - Oh hey fed blog, du! :-) Jeg følger dig fremover. Håber du vil tjekke min blog og lige bruge 2 klik på også at følge mig. Ellers ha en god dag.<3

    amazinglaugh.blogspot.dk


    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak :-)

      Jeg kigger forbi din blog. God dag til dig også.

      Mvh. Julie

      Slet