søndag den 2. september 2012

Mynte, mynte og mynte

I dag har jeg drukket den sidste af mine 9 Pukka te, en Pukka three mint, der som navnet antyder, indeholder hele 3 forskellige slags mynte: Pebermynteblade, mynteblade og agermynteblade, intet andet :-)

Det kan jeg jo rigtig godt lide, for som jeg nok snart har nævnt et par gange, fortrækker jeg de mere simple te, hvor jeg kan smage de forskellige ingredienser.

Pukka three mint beskrives som "forfrisker og understøtter fordøjelsen", hvilket jo lyder meget godt :-) Teen har ikke den skønneste farve, men til gengæld dufter den dejligt af mynte. Smagen er også, nok ikke så overraskende, ren mynte, uden det bliver for kraftig en smag.

Faktisk er jeg gået hen og blevet ret vild med mynte i teen hen ad aftenen, da jeg synes, det virker afslappende. Jeg kan rigtig godt lide Pukkas three mint, men jeg tror nu, jeg alligevel fortrækker min After Eight te fra Perchs, der er en blanding af pebermynte og chokolade te. Man har vel en sød tand ;-)


Dette indlæg bliver ind til videre det sidste i Pukkas tegn. Selv om jeg startede med at skrive, at jeg hurtigt blev træt af kun at drikke Pukka te, synes jeg alligevel, det har været en spændende uge (det er så også blevet til at par kopper sort, hvid og grøn te ind i mellem al urteteen). Jeg synes, jeg er blevet lidt mere positivt stemt overfor Pukkas te nu, hvor jeg rigtig har fået smagt godt og grundigt på dem, og jeg tror, jeg skal ud og købe peppermint & licorice samt three mint til mit sortiment.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar