tirsdag den 6. august 2013

Live fra Torvehallerne

Så er jeg tilbage på bloggen for fuld styrke :-) I går afleverede jeg langt om længe min kandidatafhandling, så nu kan der igen blive tid til de lidt sjovere ting, som f.eks. at blogge eller tage en spontan tur ind til Torvehallerne efter arbejde.

I dag gør jeg begge dele :-) Jeg sidder nemlig i skrivende stund uden for Torvehallerne med et dejligt glas Rooibos isthe med ingefær og pære fra Tante T. Det kan anbefales!

Jeg har ikke haft de bedste erfaringer med hjemmebrygget isthe. De blev da ok, men ikke sådan rigtig gode. Derfor syntes jeg, at jeg ville prøve hos en rigtig theforhandler :-)

Jeg må nok bare konstatere, at jeg ikke kan finde ud af at lave isthe selv, for istheen fra Tante T er faktisk rigtig god. De gange, jeg selv har lavet isthe,synes jeg theens aroma blev dæmpet af, at theen blev kold. Det er ikke tilfældet med denne isthe. Den smager dejligt af pære med et strejf af ingefær. Sammen med rooibos basen giver det en dejlig sødlig, men samtidig forfriskende the.

Jeg tror bestemt ikke, det er sidste gang, jeg prøver at købe isthe på denne måde. Man kan dog ikke selv vælge, hvilken isthe man ønsker, da de har færdigbrygget den og sat den på køl. Så man må bare tage chancen og se, hvad de kan tilbyde på dagen :-)

2 kommentarer:

  1. Det lyder fantastisk - iste er sådan en perfekt sommerdrik.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg elsker også isthe :-) Og jeg vil helt sikkert genoptage "Projekt isthe" igen på et tidspunkt, så jeg kan få lært at lave en god isthe selv.
      Mvh. Julie

      Slet