Her får I lige et kort lille indlæg om en hvid the fra Vildmedte.dk. Den hedder Hvid Orange og består af hvid te, appelsinskaller, appelsinflager, aroma, appelsinstykker og uldblomster. Selv om det måske er lidt svært at se på billedet, er theen rigtig flot og indbydende i ubrygget tilstand.
Det er en meget fin og mild the, der dog smager en anelse af grøn the. Appelsinsmagen er meget let, hvilket passer godt til den milde hvide the, da det ville være synd, hvis aromaen overdøvede thesmagen for meget, når den er så mild.
Jeg synes den lette aroma giver theen et forfriskende pust, og theen her vil være rigtig god, hvis man i forvejen er glad for rene hvide theer, men gerne vil have en the med et lille tvist.
Ellers håber jeg I nyder de sidste forårsdage i Danmark og har haft en god Kr. Himmelfartsdag. Jeg selv har frygteligt travlt og har derfor ikke drukket the i over en uge!! Det er dog måske også fordi, varmen er ved at få rigtig godt fat i Tyrkiet. Jeg tror snart, jeg må have gang i mine isthe-projekter i steder.
I aften rejser jeg et par dage til Antalya, men i næste uge håber jeg at få lidt mere tid til bloggen igen.
God weekend så længe :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar