mandag den 23. september 2013

Fokus på the-dåser

Jeg har længe tænkt på, at jeg gerne ville blogge lidt om alle de the-dåser, jeg ejer. Jeg har nemlig rigtig mange forskellige slags, både fordi jeg samler på dem, men også fordi de er den bedste måde at opbevare sin the på.

Den aktive læser af bloggen vil vide, at jeg tidligere har vist et par kreative indlæg, hvor jeg fik nogle af mine the-dåser til at se lidt finere ud. Først viste jeg, hvordan manilla mærker kan bruges til at holde styr på, hvilke theer, der er i dåserne. Senere viste jeg så, hvordan jeg havde fikset, at jeg havde flere ens the-dåser.

I dag er de fleste af mine the-dåser i Tyrkiet, da jeg selvfølgelig var nødt til at have det meste af samlingen med. Men et par stykker er blevet i Danmark, hvor jeg pt er på ferie, så det er en af dem, jeg gerne vil vise jer i dag. De små sølv-dåser fra Tante T:

Faktisk har I set en dåse magen til tidligere på bloggen. Men det er over et år siden, og den fik kun en kort bemærkning med på vejen, så jeg kan vist godt tillade mig at vise den igen :-) I dag har jeg faktisk tre af dem. De to har jeg fået forærende af min kæreste, mens den sidste er købt af mig selv, da jeg gerne ville have en dåse mere (da jeg købte den, havde jeg kun én i forvejen).

Grunden til at jeg er så vild med disse dåser er, at de ligner små maler bøtter. Det synes jeg er virkelig cool og anderledes. De er lavet i helt blankt metal, så de er også meget enkle og fine i det. Det eneste minus ved dem er, at de er små. Der kan vist ikke engang være 50g the i. Derfor købes de altid med the i (jeg ved faktisk ikke, om man kan købe dem tomme?) og de er rigtig gode at bruge som gave.

Lige pt kan de ikke findes på Tante T's hjemmeside, men de skulle være på vej igen :-) Derudover kan de også købes i butikkerne, hvor man selv kan vælge, hvilken the man ønsker at købe i dåse.

Og nu vi er ved Tante T og the-dåser, så får I da lige et tip med på vejen. Tante T fejrer 10 års jubilæum på onsdag d. 25. september. Derfor får alle kunder, der køber the i løsvægt en gratis the-dåse med i købet, også hvis man benytter webshoppen :-)
Det er disse nye Tante T dåser, man får en af med:
Billede lånt fra tante-t.dk

Jeg ejer ikke selv sådan en dåse endnu, men jeg overvejer, om jeg burde smide en bestilling på onsdag :-)

6 kommentarer:

  1. Rigtig godt indlæg. For min skyld må du gerne vise resten af din dåse-samling frem. :)

    "maler-bøtte"-dåsen er rigtig fin! Dem vidste jeg godt nok ikke man kunne få. Jeg har selv en i samme stil, men det er så en gammel sirupsdåse. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er også min plan at vise flere af mine fine dåser frem. Har rigtig mange forskellige :-)

      Slet
  2. Åh, jeg elsker virkelig fine tedåser. Det er også derfor, jeg er så forfalden til Kusmi; deres indpakning er SÅ smuk.

    Og hvor er de dåser fra Tante T dog fine - og fristende ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er også rigtig glad for min ene Kusmi dåse, og jeg kunne nemt fristes til at købe en mere til samlingen en dag. Men der findes også mange andre fine dåser :-)

      Slet
  3. Fine! Og så held teen seg betre når den er oppbevart luft- og lystett i ein boks, heller enn i ein pose.

    SvarSlet