mandag den 22. oktober 2012

Eksamenstid

Pyh.. sikke en uge. Der er sket en masse, og jeg er endnu ikke helt "landet" efter alle strabadserne, kan jeg mærke. Derfor er det nu ufattelig dejligt at kunne sidde i ro og mag og skrive dette blog-indlæg, mens jeg drikker en dejlig kop Sløjfe te.

Ugen har blandet andet stået på masser af eksamens læsning og en i dag veloverstået eksamen, så derfor har der ikke været meget tid til at opdatere på bloggen, selv om der i den grad er blevet indtaget store mængder af te. I den seneste tid er det især sorte teer med mælk, jeg har haft mest lyst til, så ud over min nye sløjfe te, er der også blevet drukket en del sort chai te, Caramel Cream og Daisy.

Men ugen har jo også budt på opstart af Give Away #1. Der har allerede været stor interesse, hvilket jeg bliver så glad for. En ting er, at jeg selv synes, jeg har gang i noget godt (ja ja, her er ingen Jantelov ;-) ), så nyder jeg, når andre bekræfter mig i, at det jeg laver kan bruges og inspirerer. -Det er jo lige netop pointen med det hele. Ud over at jeg selvfølgelig også skriver, fordi jeg synes, det er sjovt.
Bloggen "tvinger" mig til at se nye vinkler af min te, fordi jeg nu skal beskrive den for andre. Den giver mig nye idéer til spændende indlæg, som f.eks. da jeg var lidt kreativ med mine te-dåser. Derudover har den også givet mig mulighed for at smage nogle nye te, både i form af gratis smagsprøver fra venlige forhandlere og nye idéer fra jer læsere.

En læser spurgte mig i foråret om hjemmelavet iste, hvilket jeg førhen aldrig havde skænket en tanke. Det satte gang i en masse projekter hen over sommeren, som jeg fandt virkelig sjove. I dag blev jeg helt ærgerlig over, at projektet lidt forsvandt sammen med sommervarmen, så derfor har jeg netop sat en ny portion iste i gang i køleskabet. Jeg er kommet frem til, at mine smagsløg bedst kan forliges med iste på sort te, så derfor prøver jeg at eksperimentere mere i den retning. Isteen i dag er brygget på Sort Copacabana te, og denne gang har jeg forsøgt mig med en kold-brygning efter inspiration fra en canadisk te-blogger. Jeg skal nok komme med en opfølgning, når jeg har fået smagt på isteen.

I morgen bliver en rigtig spændende dag, som jeg glæder mig til at dele med jer senere. Jeg er nemlig blevet inviteret ind i Perch Tea Room sammen med nogle andre bloggere og madskribenter, hvor vi skal høre om Perchs og deres te. Jeg håber, det bliver en spændende og lærerig aften.

Til sidst vil jeg lige give en lille update på Give Away'en. De, der deltog i min sidste konkurrence, forventer måske at modtage mails med lod-nr. Det kommer I ikke til denne gang, da jeg har valgt at lave lodtrækningen på en anden måde. Jeg giver hver gyldig kommentar et nummer, og så printer jeg dette nr. i det antal lodder, man er berettiget til. Det vil sige, at hvis f.eks. kommentar nr. 5 er berettiget til 3 lodder, så printer jeg 3 sedler med nr. 5 på. Alle sedler ryger så i en skål i starten af november, og så trækker jeg 5 vindere.

Kan I have en fortsat god aften med ønske om en dejlig uge med masser af skøn te i jeres te-kopper :-)

3 kommentarer:

  1. Så dejligt med nye vinkler fra dig på the og dens skønne verden. Glæder mig kun til nye opdates... :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ups - fik da slet ikke sagt hjertelig TILLYKKE med en veloverstået eksamen. Det er dog så ganske velment, men uden ord, går den jo ikke... Tror dælme ikke cyberspace er til tankelæsning ...

      Slet
    2. Jamen mange tak :-) Desværre er jeg nu allerede igen igang med forberedelse til den næste eksamen, men jeg kan trøste mig med, at der snart er en ende på det hele, da jeg bliver færdig til sommer.

      Det glæder mig, du synes om bloggen, og jeg håber, jeg fortsat kan komme med interessante indlæg. Jeg har i hvert fald stadig masser af idéer.

      Mvh. Julie

      Slet