Først fik vi serveret en meget fin, let og lækker Yunnan White Wings. En ren hvid kinesisk the, der var blød og mild i smagen. Så fin, så fin, at det næsten er svært at beskrive :-) Dette var første gang jeg smagte en ren hvid the, og jeg var meget positivt overrasket. Jeg har længe troet, at en hvid the uden aroma ville blive for let i det og ikke rigtig smage af noget, men der tog jeg fejl. Det var netop denne lethed over theen og den meget milde smag, der gjorde, at jeg var vild med den. Det var faktisk rigtig skønt at smage den helt rene the uden noget andet tilsat.
Vi fik også serveret en dejlig Perle Jasmin. Jeg har smagt flere jasmin the tidligere, men dette var klart den bedste, da jeg synes, den var en tand mildere i det. -Måske fordi den er på hvid the? Man kan tydelig smage jasminen, men den blev ikke for parfumeret, som jeg ellers synes jasmin the til tider kan være. Når det så er sagt, lagde jeg mærke til, at nogle af de andre deltagere ikke kunne lide denne the, netop fordi de syntes, den var for parfumeret.
Jeg tror, det kommer meget an på, hvad man er vant til. Drikker man ikke the til daglig, kan jeg godt forstå, hvis man finder selv denne fine jasmin the for parfumeret. Her kan jeg kun henvise til bloggens "formål-side", hvor jeg netop lægger vægt på, hvor forskellig smag vi hver især har for the, og at bare fordi jeg kan lide theen, behøver det ikke betyde at alle andre kan. Men kan I generelt godt lide jasmin the, kan denne varmt anbefales.
Senere på aftenen kom der en kande Afternoon the på bordet. Den var altså bare virkelig god :-) (Ja ja, det siger jeg jo snart om dem alle sammen, men jeg var meget positivt overrasket over denne dejlige the), og her er jeg altså nødt til at prale lidt ;-) Theen så nemlig ud til at være en sort the, men smagen var så mild, at mine smagsløg fortalte mig, at dette umuligt kunne være en helt ren sort the. Da jeg senere spurgte Perchs pr. mail, hvad denne the egentlig indeholdt, fik jeg at vide, at det var en sort Yunnan blandet med lidt Hvid symfoni og vanille. Hvid symfoni er en Hvid the med hyldeblomst, granatæble, ananas og fersken. Så mine smagsløg havde altså ret, og det er her jeg bliver lidt stolt af mig selv, for nu har jeg altså efterhånden lært så meget om the, at jeg kan smage mig frem til de forskellige baser (selv om jeg endnu ikke helt kan placere, hvad det er, der er blandet i, blot at den ikke var på ren sort the).
Jeg er begyndt at få øjnene mere op for disse blandede the, men jeg havde alligevel aldrig forestillet mig, at en kombination mellem sort og hvid the kunne være så vellykket. Jeg havde troet, at den sorte the ville få den hvide the til at "forsvinde" fuldstændigt, men det var slet ikke tilfældet. Den afslappende og smagfulde effekt ved hvid symfoni blev overført til den sorte Yunnan på så vellykket en måde, at den sorte the som sagt fremstod meget mild og fin. Frugten fra hvid symfoni går ikke særlig meget igennem, så det smager ikke som en frugtthe, men en sort the med et lækkert "touch".
Det var alt for denne gang :-) Jeg er i fuld gang med at forberede et indlæg om selve the-smagningen, men det må I vente lidt på endnu. Rigtig god weekend.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar