lørdag den 1. juni 2013

Morgenthe med mango

Her til morgen syntes jeg dynen var tung, så jeg blev nødt til at lokke mig selv med en god kop the i haven :-) Valget faldt på en af mine nye theer fra BOH, som jeg fik tilsendt af Bohea for et par dage siden.

BOH Seri Songket med mango er en dejlig, let sød sort the tilsmagt med mango aroma og morgenfrueblomst. Bohea beskriver den som "en rigtig eftermiddags te", men den fungerer altså også ganske glimrende her sidst på morgenen :-)

Jeg kan rigtig gode lide, at theen får lov at smage igennem, mens mangoen ligsom understøtter theen. Jeg synes, nogle af de lidt billigere brev-theer har tendens til at smage for meget af den tilsatte aroma, så selve thesmagen næsten overdøves. Det er heldigvis ikke tilfældet med denne the.

BOH Seri Songket Mango kan købes både som brev-the og løs the. Jeg har fået en lille fin boks med 30g løs the, hvilket er rigtig smart, hvis man gerne lige vil smage på theen, inden man køber den store flotte the dåse med 125g i. Jeg har forelsket mig lidt i disse fine dåser, så jeg tror, jeg skal have købt mig en, når jeg har smagt de andre theer, og ved hvilken jeg bedst kan lide.

Det eneste minus ved de små bokse er, at jeg ikke synes, de er egnede til opbevaring, når først posen er åben. Så der har jeg altså sat den lille foliepose, der ligger inde i boksen, over i en lufttæt the dåse, men en poselukker kunne nok også godt have gjort det, da folieposen er både luft og lystæt.

Theen kan også købes som brev-the i bokse med enten 15 eller 25 breve. Så der er mange muligheder, hvis man gerne vil smage denne the :-)
"Pletterne" i theen er bare damp, fordi den er varm ;-)

God weekend alle sammen!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar