fredag den 26. juli 2013

Kold ananas og kokos the

OPDATERING: Så kom der billede på :-)

Jeg skrev egentlig dette indlæg til jer allerede i mandags. Jeg tog også nogle fine billeder af glasset på græsset ude i solen. Men så kom jeg ikke meget længere og pga. flytning har jeg ikke lige haft tid til at få lagt billedet over på computeren. Nu gider jeg midlertidigt ikke vente længere, så nu får I indlægget uden billede :-) Jeg skal nok få det uploaded på et senere tidspunkt.

Theen det handler om, er den kolde grønne the med ananas og kokos fra Pickwick, som jeg nævnte i et tidligere indlæg. Theen er dejlig frisk, men ikke sød på nogen måde. Måske vil den smage mere som "købe isthe" hvis man tilføjede sukker, men det har jeg prøvet, og jeg syntes ikke, det blev godt. Jeg er så heller ikke vant til at søde min the.
Den grønne base gør theen meget frisk og mild. Smagen er mest ananas, og jeg synes ikke kokosen går så godt igennem. Dog tror jeg godt, jeg kunne smage at den manglede, hvis jeg smagte en kold the kun med ananas. Giver det mening? ;-)
Jeg synes, theen er rigtig god som tørstslukker i stedet for vand, men en decideret isthe vil jeg ikke kalde det, da det for mig er en noget sødere drik. Derfor vælger jeg at kalde det for en kold the ;-)

Jeg håber, I nyder sommeren derude og må igen igen beklage stilheden på bloggen. Jeg jonglerer med lidt rigeligt bolde for tiden, så jeg er desværre nødt til at nedprioritere bloggen. Det er ikke med min gode vilje, og jeg glæder mig til at få mere tid til den igen.

God weekend :-)

4 kommentarer:

  1. En sød veninde tippede mig lige om din blog - og som en håbløs te-elsker er jeg faldet pladask for den. Her vil jeg glæde mig til at følge med.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Rikke,
      Dejligt du kan bruge bloggen :-) Jeg håber, den kan leve op til dine forventninger. Her er lidt stille for tiden, men jeg kommer stærkt igen meget snart :-)
      Mvh. Julie

      Slet
  2. Hej!
    Jeg faldt for nylig over de tre theer i netto, igen til en 10'er, og købte dem, da jeg havde læst om dem på din blog. Åh hvor smager den med fersken og denne med ananas og kokos godt. Den med bær er ikke så meget mig, men jeg har heller aldrig været så meget til skovbær-the. Så jeg vil bare sige tak for anbefalingen, og fortælle, at jeg synes, at din blog er rigtig hyggelig!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej,
      Tusinde tak for din kommentar. Det er så dejlig at høre, når I derude rent faktisk kan bruge, det jeg skriver :-)
      Den med bær, er jeg heller ikke helt så vild med, men den sorte fersken og den grønne ananas, synes jeg er skønne :-) Jeg må se at få skrevet, om fersken og skovbær her på bloggen, inden sommeren når at slutte helt.
      Mvh. Julie

      Slet