...men smager ikke så meget af Jul :-)
D. 4. december drak jeg Frugt Julete fra min the julekalender. Den dufter lidt som marcipan theen, men det er meget lidt. Måske fordi de begge indeholder "julekrydderi"? Denne the indeholder kun frugt, blomster og krydderi, altså ingen the blade: æblestykker, hibiscusblomster, hybenskal, appelsinskal og julekrydderi.
Den har en super flot rød farve, hvilket er karakteristisk, når theen indeholder meget hibiscus. Smagen er også næsten kun hibiscus, dog med en snert af noget jul. En decideret julethe vil jeg dog ikke kalde den, men den smager dejligt.
Jeg er generelt ret vild med hibiscus the, da det giver en speciel, meget fyldig og let syrlig smag. Så alt i alt en god the, men ikke en decideret julethe :-)
søndag den 16. december 2012
tirsdag den 11. december 2012
Tante T i Kødbyen
I søndags var jeg for første gang hos Tante T i Kødbyen. Jeg har flere gange været i butikken på Viktoriagade og også en enkelt gang i Torvehallerne, men Kødbyen havde jeg endnu ikke været i. Jeg skulle købe en gave til en veninde, og derfor vurderede jeg, at Tante T i Kødbyen var det bedste sted, da the salonen i Viktoriagade og den lille butik i Torvehallerne ofte er overrendt om søndagen.
Butikken var virkelig hyggeligt, så jeg kunne simpelthen ikke lade være med at tage lidt billeder :-)
Både på Viktoriagade og i Kødbyen har Tante T et duftpanel, så man har mulighed for at se og dufte til theen, inden man beslutter sig. Dette synes jeg grundlæggende er en rigtig god ide, men der er dog to ulemper. For det første mister theen meget hurtig duften, så hvis den ikke lige er blevet udskiftet fornylig, kan man få et forkert indtryk af en the, fordi den ikke længere dufter af noget. For det andet er der nogle theer, der slet ikke smager, som de dufter. Det gælder f.eks. the med lakridsrod. Lakridsroden dufter næsten ikke, men til gengæld tilfører den theen en meget kraftig sødme. Dette med duft og smag skrev jeg om i august. Læs mere her.
Tante T har i november solgt deres årlige The Julekalender, hvor man hver dag frem til jul smager på en ny the. Har man ikke nået at få fat i denne julekalender, eller vil man som jeg gerne spare lidt på pengene, kan man istedet besøge Tante T hver dag frem til jul, da de sætter en kande med dagens the frem hver dag. I søndags var dagens the Lust for Life. Den smagte mest af hibiskus og lakridsrod, hvilket jeg synes, er en interessant kombination. Den var dog ikke så lækker, at jeg følte, jeg var nødt til at købe den med hjem.
Et par billeder fra butikken, der bare er super hyggelig. De har, som I nok kan se, rigtig mange fine thekander, så jeg kan anbefale, at I tager derud, hvis I skal have en flot thekande. Bl.a. har de også et udvalgt af kombinerede kande/kopper, i samme stil som den jeg fik i gave af min kæreste i oktober.
Ja, jeg skulle jo sådanset bare købe en gave til min veninde, men det er umuligt for mig at gå ind i sådan en butik uden at købe noget med hjem til mig selv :-) Jeg havde besluttet mig for, at jeg skulle have en post Grøn Mint Karamel, da jeg havde fået den anbefalet af en læser, der arbejder hos Tante T, og jeg er i forvejen ret vil med deres Grøn Karamel. Derudover ville jeg gerne have én the mere, og da jeg dagen inden besøget fik anbefalet Sweet & Spicy, syntes jeg, det var meget nærliggende, da jeg ikke har så mange urtetheer.
Jeg kom så også til at købe lidt Hvid Jul, da den stod fremme på disken :-)
Gaven til veninden glemte jeg helt at tage et billede af. Den blev ellers virkelig fin. Man kan selv sammensætte, hvad gaven skal indeholde, og så pakker tanterne den fint ind i cellofan og silkepapir. Ud over de lækre theer kan man købe fine thedåser, diverse tilbehør til brygning eller lækkerier i form af småkager, chokolade, marmelade og hvad man nu ellers skal bruge til et rigtigt eftermiddags the-bord. Jeg valgte at sammensætte min gave med 100g Grøn Karamel i pose, knap 50g Snehvide i fin sølvdåse, et lille glas lækker lemon curd samt en lille sølvmåleske.
Veninden blev virkelig glad for gaven, så det er helt sikkert ikke sidste gang, jeg har købt gaver i Tante T :-)

søndag den 9. december 2012
Snestorm = the vejr
Vejret i dag har været rigtig the vejr. Når det sneer og fyer på den måde, er det så hyggeligt at sidde indendøre og drikke varm the under tæppet i sofaen, mens man læser en god bog, ser lidt fjernsyn eller hører god musik. Jeg valgte dog at gøre det modsatte. Jeg trak i skitøjet og begav mig mod Frilandsmuseet, da jeg havde besluttet, at jeg ville opleve Jul på Frilandsmuseet, og i dag var altså sidste dag for i år.
På vej derud var jeg lidt spændt på, om det overhovedet var sjovt i sådan et vejr, men det viste sig at blive en rigtig hyggeligt, omend lidt våd, eftermiddag. Vi valgte dog at få varmen på et glas gløgg i stedet for the. Det er nu også dejligt.
Men det gode ved sådan en tur er, at når man så kommer hjem, er det endnu mere skønt at hoppe i de varme sokker, sætte jule-DVD'en på (jeg er evighedsbarn, når det kommer til at se Nissebanden i Grønland) og bare slappe af med en kop varm the. -Eller det var i hvert fald planen, men theen blev aldrig til noget, da jeg faldt i søvn :-)
Men NU trænger jeg til en kop the, mens jeg har gang i lidt hjemmespa. Kulden er jo hård mod huden, så derfor kræver den lidt ekstra pleje.
Dagens the blev Rooibos Julete, der er en rooibos med mandelstykker, appelsinblomster, frysetørret æble og aroma. En rigtig dejlig the, som jeg dog ikke synes smager super meget af jul. Rooibos-smagen går rigtig meget igennem, men man kan godt ane lidt mandelduft og smag. Så lidt julestemning kan theen godt skabe :-)
Rigtig god aften alle sammen, jeg håber, I har haft en dejlig weekend.
Ps. Til jer, der læste med i går, kan jeg afsløre, at det var Tante Ts butik i Kødbyen, jeg besøgte i går. En rigtig fin butik fyldt med lækkerier. Jeg fik købt gaven til min veninde, men også 3 nye theer til mig selv. Det skal jeg nok fortælle jer mere om en anden dag :-)

lørdag den 8. december 2012
Sikke en herlig morgen
Humøret er i top i dag :-) Jeg har sovet længe uden bekymringer om eksamenslæsning, da det blev overstået i onsdags. Jeg har hørt julemusik og spist dejlig morgenbrød til morgenmad sammen med den dejlige the, jeg trak op af min the julekalender. Og lige om lidt skal jeg ind til en butik, jeg virkelig glæder mig til at se :-) Og så står den ellers på hygge, dejlig mad og fødselsdag resten af dagen.
I dag drak jeg Kanel Te. En rigtig dejlig og simpel sort the, hvis eneste ingredienser er the og kanel. Den er derfor rigtig nem at beskrive, for den dufter og smager af kanel :-) Ikke sådan kraftig kanelsmag, der overdøver den sorte the, men en tilpas afstemning af de to smage.
Jeg lavede en lille kande af theen, så jeg havde til mere end én kop. Derfor drak jeg én kop uden mælk og én kop med mælk. Begge dele fungerer faktisk rigtig godt for denne the.
Nu vil jeg tage mig et varmt bad og så skal jeg ud og købe gave til en veninde, der holder fødselsdag i dag. Det glæder jeg mig rigtig meget til, for jeg skal ind i en butik med en masse skønne og lækre ting. Jeg kommer sikkert til at købe noget til mig selv. Det kan I høre mere om i morgen, når jeg har købt og givet gaven ;-)
Rigtig god weekend alle sammen.

Etiketter:
Frederiksdal Tehandel,
Julete,
Kanel,
Sort te
onsdag den 5. december 2012
En meget træt Teaholic
Hold nu op, hvor har jeg ondt af mig selv i dag :-) Det har været en temmelig hård uge i eksamens tegn, som endelig blev overstået i dag. Efter eksamen måtte jeg tilbringe en del timer udendørs i snevejr pga. hestepasning, så da jeg endelig kom hjem i varmen igen og fik et varmt bad samt aftensmad, kunne hverken krop eller hjerne mere. Pyh, det tog 2 timer før jeg fik liv i mig selv igen og kom i gang med alle de andre ting, jeg skulle nå. Efter en uge med eksamenslæsning er der nemlig altid en masse "forfaldent" arbejde, der skal gøres.
Nu kan jeg så endelig læne mig tilbage og nyde dagens kop the. Det er en rigtig lækker en af slagsen, der ikke smager som noget andet, jeg tidligere har smagt. Det er nemlig en melon-the :-) Den hedder godt nok Blomme-Nonne Te, men den smager af jordbær og melon.
Denne the er brygget på en blandet base af sort og grøn the. Den er tilsat ananas, hindbær og jordbærstykker, samt jordbær- og melonaroma. Når man dufter til theen, dufter den af jordbærthe med et tvist, mens smagen er en god blanding af jordbær og melon. Når man har sunket theen, kommer melon-smagen pludselig endnu mere frem, så overordnet set synes jeg, theen smager mest af melon. Jeg har aldrig før smagt the med melon, og jeg er ret vild med det :-) Lige hvad jeg trængte til oven på sådan en hård uge.
Det er nu anden gang, jeg smager en the på blandet sort/grøn base, og jeg synes faktisk, det fungerer ret godt :-) Den grønne the tilfører lidt mere mildhed til den sorte the.

Grøn te,
Jordbær,
Melon,
Sort te
mandag den 3. december 2012
Marcipan the
Ja, det er i hvert fald tæt på, for dagens julekalender the smager af lidt af marcipan.
Med undtagelse af d. 1. december, hvor jeg havde besluttet mig for at starte ud med Frederiksdal Julete, vil jeg de resterende 23 dage bare stikke hånden i posen og se, hvilken the der kommer med op. Det er meget sjovere på den måde, når jeg går og er spændt på, hvad jeg mon skal smage i dag :-)
I går drak jeg Japansk Afslapningste, men den får I lov at høre om en anden god gang, da jeg som sagt ikke ønsker at blogge hver eneste dag i december.
Theen i dag blev X-mas Tea, hvilket jeg blev rigtig glad for, da jeg virkelig er i julehumør for tiden, og derfor rigtig gerne vil drikke en masse forskellig julethe. Theen dufter meget kraftigt af marcipan og noget sødt (jeg kan ikke helt definere det?), inden man brygger den. Efter brygning dufter den på samme måde, dog en smule svagere. Jeg var lige ved at brænde næsen, fordi jeg ikke kunne lade være med at dufte ned i kanden hele tiden, mens jeg bryggede theen ;-)
Da jeg smagte på theen, var det stort set samme smag som duft. Altså primært marcipan men med et eller andet udefinerbart sødt tvist. Efterfølgende tænkte jeg, at den sorte the, der danner base for denne julethe, virkede meget fin og lækker i det, og ikke nær så tung og "grov", som nogle sorte the af mindre god kvalitet godt kan blive. Derfor blev jeg også glad, da jeg efterfølgende gik ind på Frederiksdal Tehandels hjemmeside og læste om theen (jeg danner altid mine egne indtryk, inden jeg læser, hvad forhandleren skriver). De skriver nemlig følgende: "Den sorte te i denne julete er udsøgte teer fra Ceylon og Kina, der giver en harmonisk grundte." Så var mine smagsløg altså ikke helt på afveje :-)
Ud over denne lækre sorte the-base indeholder theen også appelsinskal, hel kryddernellike, hibiscusblomster, mandelstykker, kornblomster og julekrydderi. -Måske det er julekrydderiet, der giver den søde smag, jeg ikke helt kan definere? Og mandelstykkerne der giver theen marcipansmag?
Jeg ved det ikke, men jeg ved så meget, at jeg virkelig godt kan lide denne julethe. Den er anderledes end de mere klassiske juletheer, som f.eks. den jeg drak i lørdags, og da jeg jo er vild med diversifikation i min the, er dette lige en the for mig :-)
Fortsat god december alle sammen.

Marcipan,
Sort te
lørdag den 1. december 2012
Det dufter og smager af jul...
...i mit lille hjem :-) Ikke fordi jeg har bagt, for det har jeg desværre slet ikke tid til her midt i eksamenslæsningen, men fordi jeg har brygget lækker julethe og varmet færdige æbleskiver i mikroovnen.
Juletheen var den første the i min the julekalender. Jeg havde besluttet mig for, at Frederiksdal Julete skulle være den første the, jeg smagte. Derefter vil jeg bare stikke hånden i posen og se, hvilken the der kommer med op :-)
I tør tilstand dufter theen helt fantastisk sødt af appelsiner, kanel og karamel. Ja jeg ved ikke lige, hvor karamelduften kom fra, men den var der altså ;-) Mums!
Når man har brygget den er det mest kanelduften, der fanger næseborene, mens smagen er en god og lækker blanding af alle theens ingredienser: Sort the, kanelstykker, koriander, kardemomme, rosenpeber, søde æblestykker og appelsin.
Theen beskrives som kraftig af forhandleren, så jeg havde måske forventet, at theen var endnu mere krydret, men det kan ikke udelukkes, at det skyldes den smagsprøve jeg fik. Når der er mange lækre ingredienser tilsat en the, kan man nemt komme ud for, at der i den ene kop er kommet meget koriander, mens der i den næste kop er rigtig meget kanel. Ville man undgå dette, kunne man lave the kun med æteriske olier som aroma, men det synes jeg helt ærligt ville være synd. Jeg synes, det er lækkert, at jeg kan se, hvad min the indeholder, inden jeg brygger den, og så kan jeg godt leve med, at theen måske varierer en smule for hver gang jeg brygger den.
Kraftig eller ej, dette er en rigtig dejlig julethe, som jeg glæder mig til at stifte endnu bedre bekendtskab med gennem december. Jeg var jo så heldig at Frederiksdal Tehandel sendte en pose med 50g af denne the med ved siden af the julekalenderen :-)

Abonner på:
Opslag (Atom)