onsdag den 20. august 2014

Mosehusets sommerdrinks #4

Sommerdrinken, I skal høre om i dag, tror jeg smager fantastisk. Basen er nemlig den dejlige milde Darjeeling First Flush, også kendt som theens champagne. Denne blandes med hyldeblomstsaft, og det må da give en dejlig frisk og sommerlig drink! Denne isthe har jeg allerede ingredienserne til, så mon ikke jeg skulle prøve den i nærmeste fremtid :-)

Man brygger først theen på 10-15 Darjeeling First Flush theblade og 1 liter vand. Mosehusets opskrift siger kogende vand, men personligt ville jeg ikke brygge en First Flush på mere end 80 grader varmt vand. Derefter smages til med rørsukker og hyldeblomstsaft. Mosehuset oplyser ikke, hvor meget saft, så det må jo være efter, hvad man selv synes :-) Istheen nedkøles og serveres med isterninger i champagneglas.

Darjeeling First Flush sommerdrik

Du skal bruge: 10/15 first flush teblade, 1 liter kogende vand, rørsukker, hyldeblomstsaft og isterninger.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar