Eller det er i hvert fald tæt på :-) Jeg synes ikke, jeg har nogen decideret favorit-the, men den the, jeg vil fortælle om i dag, er helt klart i top 5. MUMS!
Grøn Valnød fra Østerlandsk Thehus er en grøn the med valnødder og stykker af hasselnødder og mandler. Den dufter fuldstændig fantastisk af valnød og karamel, både før og efter brygning. Farven bliver fin gul, og smagen er lige i skabet. Dejlig mild grøn the med en skøn skøn smag af valnød og karamel. Der er ikke karamel i theen, så jeg ved ikke helt, hvor smagen kommer fra. Måske der er tilsat aroma?
Men egentlig er jeg også ligeglad. Jeg er VILD med denne the :-) Det er sådan set, det vigtigste for mig.
Jeg er generelt rigtig glad for theer med chokolade eller karamel smag, så det er skønt, når man kan finde en ny the i denne retning, der alligevel ikke ligner de andre fuldstændig.
Jeg håber, I alle har haft en dejlig påske :-) Jeg har fået blogget en del mere end sædvanligt, hvilket har været dejligt, men nu skal jeg desværre igen i gang med min afhandling, så fremover bliver der lidt stille igen.
Hej Julie,
SvarSletVi er glade for at høre, at du kan lide vores grønne valnød - vi er også selv meget begejstrede :-)
Vi kan oplyse dig om, at den karamelagtige smag formentlig kommer fra de små sirupstykker, theen er tilsat.
Med venlig hilsen
Østerlandsk Thehus
Hej Østerlandsk Thehus,
SletMange tak for opklaringen. Så kan jeg bedre forstå, at theen dufter og smager sådan af karamel :-) Så lækkert!
Mvh. Julie