Førhen kendte jeg kun til kvæde fra kvæde-the. Ja, jeg vidste faktisk slet ikke, hvad kvæde var :-) Kvæder kan nemlig være svære at finde her i Danmark, men i Tyrkiet, hvor jeg ofte kommer pga. min kæreste og hans familie, er det nemt at finde friske kvæder. Sidst jeg var dernede, fik jeg både smagt friske kvæder og kvæde marmelade.
Kvæder ligner lidt en blanding mellem et æble og en pære. De er lidt underlige at tykke på. De virker melede, og samtidig sådan lidt svære at tykke i. Der er ikke særlig meget saft i dem, men den smule saft, man kan få tykket ud af frugtkødet smager godt. Dog var konsistensen og den melede fornemmelse slet ikke mig, så jeg spiste kun et enkelt stykke og takkede ellers nej til mere. Men det var nu sjovt at prøve at smage dem :-)
Billederne er fundet på denne hjemmeside: http://eksotiskefrugter.emu.dk/frugter/kvaede.html
Til gengæld bliver kvæder rigtig lækre, når de tilberedes. Kvæde the vidste jeg jo allerede, at jeg rigtig godt kan lide, men kvæde marmelade er altså også rigtig lækker. Den, jeg smagte, var hjemmelavet af min kærestes mor. Hun var så sød at give mig et stort glas med hjem :-) Dejligt.
I går blev den sidste kvæde-marmelade spist sammen med et par pandekager og et stort glas sort kvæde the fra Tante T. Mums :-)
Jeg har aldrig selv lavet kvæde-marmelade, men hvis jeg en dag falder over nogle friske kvæder i Danmark, kunne jeg godt finde på det. Jeg har bl.a. fundet denne opskrift, der lyder spændende: http://signesmad.dk/kvaedemarmelade/syltning/
Men nu skal det jo også handle lidt om the :-) D. 24. december drak jeg nemlig Grøn Kvæde te, da det var den sidste the i min the julekalender fra Frederiksdal Tehandel. Theen er lavet på grøn Sencha the tilsat kvæde og kornblomst. Her er mine noter fra dagen:
Jeg er rigtig glad for kvæde the, men den jeg har i køkkenet er på sort base, så derfor var det dejligt med en kvæde the på grøn base. Sådan en smagte jeg også tilbage i juli, hvor jeg afholdt Tour de The. Dengang kom den grønne kvæde the fra Carstensens tehandel. Theen fra Frederiksdal minder meget om den fra Carstensens. Der er godt nok også tilsat kornblomster, men da det stadig er kvæden, der går igennem, er de to theer meget ens. Jeg synes måske denne the er en anelse mere sød, hvilket godt kunne være pga. kornblomsten. Theen er rigtig lækker, og har en rigtig fin grøn base.
Jeg har i dag tømt min dåse med sort kvæde the, så nu overvejer jeg lidt, om jeg skal købe en grøn kvæde i stedet :-) I det hele taget er jeg pt inde i en periode, hvor der bliver drukket rigtig meget grøn the, hvor jeg ellers førhen var mest til sort og hvid. Og i starten af min "the-nørd-fase" var jeg mest til rooibos. Det er meget sjovt, som det skifter.
Kan I have en rigtig god weekend alle sammen. Nu skal jeg i gang med min afhandling igen. Den har stået lidt for meget på overspringshandlinger den sidste uge :-)
Ej, hvor kan man bruge kvæde til mange ting! Kender det også kun for te, men nu er jeg da blevet en del klogere. (: Drikker også tit kvæde til pandekager, så kan forestille mig den marmelade er utrolig lækker.
SvarSletHer er det kinesisk te med kvæde, grøn te med kvæde og hvid & grøn te med kvæde som står i køkkenet lige pt. (:
Marmeladen er virkelig lækker og anderledes (på den gode måde). Den marmelade jeg fik indeholdt ikke andet end kvæde, men jeg kunne forstille mig, at den ville blive endnu mere lækker med vanille i.
SvarSletHvid og grøn the med kvæde lyder som en lækker kombi :-)
Mvh. Julie