onsdag den 28. november 2012

The Julekalender :-)

Og nej, det er ikke den ellers så sjove voksenjulekalender med De Nattergale, jeg hentyder til ;-) Det er RIGTIG the julekalender.

Dem er der nemlig flere af theforhandlerne, der er begyndt at sælge. Jeg har selv længe sukket efter denne fine julekalender fra Tante T, men prisen er simpelthen for dyr for mit SU budget:

Derudover har jeg fundet denne fra Teadrops, der kun indeholder økologisk the:

og denne fra Frederiksdal Tehandel, som også er dyr, men til gengæld giver meget the for pengene, da hver pose indeholder 50g the:

Frederiksdal Tehandel har dog også en mere prisvenlig udgave, hvis man bare gerne vil smage lidt på de forskellige theer:

Og det er netop denne the julekalender i form af smagsprøver, det nu skal handle om :-) Den er nemlig på vej til mig med posten, da Frederiksdal Tehandel har været så søde at sponsere den til bloggen, så jeg har mulighed for at smage de mange theer og fortælle jer, hvad jeg synes.

Jeg glæder mig som er lille barn til juleaften til at se, hvad det er for 24 theer, der ankommer. Jeg ved, der er 6 juletheer med, og dem glæder jeg mig især til at smage. Planen er selvfølgelig, at jeg skal drikke en ny the hver dag ind til juleaften. Jeg har også tænkt mig at skrive ned samme dag, hvad jeg synes om theen, men jeg vil ikke lave et nyt blogindlæg hver dag. Dette skyldes primært, at jeg ikke ønsker at blogge så meget, at folk ikke kan nå at følge med. I skal nok få lov at høre om alle 24 theer, men jeg forventer, at indlæggene kommer til at strække sig frem til starten af februar. Juletheerne skal I nok få lov at læse om i december.

Det er ved at være sidste chance, hvis I også selv vil have en the-julekalender inden december starter, så skynd jer at bestille :-)

2 kommentarer:

  1. De ser alle meget gode ud! Min mor og jeg har valgt at lave en julekalender til hinanden, også med 24 forskellige slags the. (: Hvilket min SU ikke har lidt overlast af. :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var da også en god og hyggelig idé :-)

      Jeg kender desværre ingen, der har så mange the, at jeg kunne lave samme "bytte-handel". Det havde ellers været nemt for mig selv at lave en the julekalender til en anden med al den the, jeg har i køkkenet. Det har jeg bare slet ikke tænkt på, at jeg kunne, men jeg må huske det til næste år :-)

      Måske en mulig Give Away for november 2013?? Ja ja, jeg planlægger i god tid :-)

      Slet