Her kommer starten på det hele :-)
Rooibos skovbær
fra Liljehøj i Holbæk er faktisk grunden til, at det hele er gået så vidt.
Rooibos Skovbær var en af mine første oplevelse med god kvalitets løs te. Jeg var på besøg hos en veninde, der syntes, jeg skulle smage en rigtig god te, hendes mor havde købt. Jeg smagte den og var helt solgt. Hurtigt blev teen omdøbt til Putte-teen (min venindes kælenavn), og det blev fast kutyme, at denne te skulle drikkes, når jeg var på besøg hos hende.
Jeg ville jo også gerne selv have denne fantastiske te i mit køkken, så derfor gik jagten ind på en sådan te. Jeg endte på A.C. Perch's Thehandel's hjemmeside, hvor en helt ny verden åbnede sig for mig for sikke mange slags te, man kunne købe, og hvor lød det hele bare lækkert.
Derfra er det gået stødt derudaf med at købe og afprøve nye slags te, og jeg har for det meste været vild med det, jeg smagte. Jeg har dog også ramt forkert til tider og købt te, der slet ikke var mig, selv om forhandleren sagde, det var en bestseller, men med tiden er jeg blevet bedre til at finde de helt rigtige slags te. Sidst jeg købte te, købte jeg 4 forskellige slags, og de 3 af disse er nu blandt mine favoritter.
Men tilbage til Rooibos Skovbær :-) Den smager som sagt skønt, især med lidt mælk i.
Jeg ved ikke, hvad det er de gør i Holbæk, men jeg har forsøgt mig med te ved
samme navn fra andre forhandlere, og ind til videre har ingen kunne slå den
fra Holbæk. Desværre er jeg nu løbet tør, og jeg har i stedet en billig udgave fra
Tune Krydderier. Den smager ok, dog lidt syntetisk.
Heldigvis har jeg for en uges tid siden opdaget, at Liljehøj har en webshop, så fremover skal der handles Rooibos skovbær fra denne side!
Heldigvis har jeg for en uges tid siden opdaget, at Liljehøj har en webshop, så fremover skal der handles Rooibos skovbær fra denne side!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar